Hjernegymnastik på Brovandeskolen

Hjernegymnastik på Brovandeskolen

10. februar 2016 - kl. 8:24 - af

Frederikshavns Kommune er flot repræsenteret, når 32.228 elever på 252 skoler over hele Danmark skifter bøgerne ud med skakbrætter på Skolernes Skakdag.

Skolernes Skakdag fredag den 12. februar er hjernegymnastikkens svar på Skolernes Motionsdag, når godt 400 elever på to skoler i Frederikshavn Kommune øver sig i at holde fokus, koncentration og tænke fremad under mottoet: ”Det skal være sjovt at blive klogere!”.

Dansk forskning viser, at skoleskak styrker elevernes matematikkundskaber, trivsel og inklusion på nye måder bl.a. i den længere og mere varierede skoledag.
Kjeld Fredens, hjerneforsker, forklarer:

– Et brætspil som skak udfordrer børnenes intellekt. Det udfordrer deres evne til at kombinere, og det udfordrer deres evne til at tænke langt. Det langsomme tempo ved de traditionelle brætspil betyder, at børn får trænet evnen til at tænke sig om, hvorimod computerspil mere kører på automatik og reflekser”

Skolernes Skakdag foregår på de lokale skoler og organiseres af skolens lærere, pædagoger og ældste elever, hvoraf mange i januar har været en tur på skolebænken, så de ikke sættes skakmat af eleverne.

Siden Skolernes Skakdag i 2014 blev landsdækkende er deltagerantallet steget støt, og 2016 er endnu et rekordår med flere skoler og elever end nogensinde før. Det glæder generalsekretær i Dansk Skoleskak, Mads Jacobsen:

– På få år er skoleskak blevet et læringstilbud på 20% af landets skoler, hvoraf mange også deltager i Skolernes Skakdag. Udover at eleverne træner sig i at holde fokus og koncentration og tænke, vil dagen sikkert være en øjenåbner for mange, for skak i skolen giver virkelig ro på stolen.

Deltagende skoler i Frederikshavn Kommune

I Frederikshavn Kommune deltager Privatskolen i Sæby og Brovandeskolen i Skagen.

Skolernes Skakdag er trods navnet ikke kun én enkelt dag, men et årshjul af læringsaktiviteter med kurser, stævner og frikvarter-skak samt årets Landsfinale i Skolernes Skakdag fredag den 18. marts i Lalandia i Børnenes Hovedstad, Billund.

Skolernes Skakdag arrangeres af de lokale skoler i samarbejde med Dansk Skoleskak og partnerne Skolemælk, Politiken, Spar Nord Fonden og Børnenes Hovedstad, Billund.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hjernegymnastik på Brovandeskolen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger