Fuld gas på Bryghuset
19. februar 2016 - kl. 7:33 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I dag, fredag til fyraftensmusik, får vi besøg af Hoe, fra Duo’en Hawkey & Hoe.
Hoe underholder fra kl. 16.00-18.15
“Hoe er en engelsk musiker, som spiller på guitar, banjo og 3-string cigarbox guitar. Repetoiret er en blanding af goodtime country, blues, bluegrass, skiffle, rock’n’roll, irsk, folk og roots musik. Han har mere end 25 års erfaring på scenen, og sammen med hans makker, Hawkeye, har han lavet mere end 2000 shows i Danmark! Som entertainer er Hoe altid på publikums side, for som han siger: “Entertaining the public, is what matters!”
Kom på Bryghuset fredag, til Godt øl og høj stemning..
Lørdag eftermiddag kl. 15.00 – 18.00 er der Kim Larsen/Gasolin musik, ved Ole Gas Band.
Ole Gas Band – masser af succes.
Ole Gas band spiller og synger Kim Larsen sange, så man skulle tro, det var gavflaben selv. Ole Gas Band har nemlig samme sjældne energi og karisma, som Hr. Larsen, hvad enten vi har set ham med Gasolin, Bellami eller Kjukken. Ole Gas Band byder på hele repertoiret og tager os med down memory lane på den smukkeste musikalske rejse. Læg tante Olgas briller og luk øjnene et øjeblik og det kunne være den folkekære troubadur himself, der tog os med ned ad Rabalderstræde, henover Langebro med Susan Himmelblå og familien i skoven.
Der er en dyb respekt, ja næsten kærlighed til Kim Larsens sange. For kun med en ægte indføling kan Ole Gas og band få os til at glemme, at det ikke er ‘den ægte vare’. Ole Gas har en stemme næsten lige så unik som Kim Larsen, og et band der formår at spille, så taget letter. Der bliver kræset for de små musikalske detaljer og så lever bandet i den grad op til sit eget navn ved at give den fuld gas.
Der er nemlig fuld fart over feltet, så det er komplet umuligt at holde sig i ro, når musikken spiller. Det er liv og det er glæde. Det er kopiband, når det er aller bedst. En eftermiddag i Ole Gas Bands selskab vil man sent glemme.
En kommentar til “Fuld gas på Bryghuset” under annoncerne.
Ole gas er et bra band, hørte dem i hanstholm! Anbefales!