
De danske filmkritikeres pris er en Bodil, men hvad ligger bag hæderen. Det fortæller en filmkritiker om i biografen 1. marts.
Biografen går bag om filmene
24. februar 2016 - kl. 8:37 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Den bedste danske film fra 2015, den bedste skuespillerpræstation – og en hel del andre ”den bedste” premieres 5. marts med en Bodil.
Det er de danske filmkritikere, der står bag prisuddelingen.
Men hvad er det egentlig filmkritikerne lægger mærke til – og måske især, hvad er det de lægger vægt på?
Det kan man blive meget klogere på i Skagen Bio tirsdag 1. marts.
Som en optakt til Bodil-festen fortæller en filmkritiker nærmere om både kritikernes arbejde og om den nye trend, kan man vist godt kalde det, i dansk film – film der skuer tilbage i tiden.
Det er karakteristisk for tre af de film, der i år er nomineret til en Bodil, nemlig Krigen, Sommeren 92 og Under Sandet.
Hvorfor kigger man tilbage i tiden? Hvad er det der er interessant for filmskaberne i at beskæftige sig med fortiden? Og hvad har det med nutiden at gøre?
Tirsdag 1. marts kan man møde filmkritikeren Nanna Frank Rasmussen, som er ansat på Jyllands-Posten, i biografen. Det er kl. 17.00 og arrangementet slutter inden aftenens film, som meget passende er nomineret til en Oscar i hele tre kategorier. Filmen er det amerikanske kærlighedsdrama Brooklyn.
Arrangementet er for alle interesserede, og der er fri entre.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Biografen går bag om filmene' til en bekendt