Er der et psykiatrisk støttecenter i Skagen?

Er der et psykiatrisk støttecenter i Skagen?

1. marts 2016 - kl. 7:39 - af

For at udbrede kendskabet til støttecentret, og hvilke tilbud der gives mennesker med psykiske problemer, indbyder personalet og Bedre Psykiatri til en orientering mandag 7. marts kl. 19.

I vor kommune er der flere tilbud til borgere med en sindslidelse eller følgerne af en psykisk sygdom. Men på grund af fordomme og tabuer er mange af disse tilbud, som mange først efter en tid med psykiske problemer søger oplysninger om. Det samme gælder de pårørende, som mange gange venter med at søge hjælp, til man står i de magtesløse situationer. Pårørendes gode vilje til at ville hjælpe et familiemedlem med psykiske problemer er ikke altid nok.

Et af de kommunale tilbud er Skagen Socialpsykiatriske Støttecenter, som er beliggende Lunds Allé 6 1. sal. Her arbejder et personale til gavn for de ca. 50 visiterede borgere, som vi har. At være visiteret betyder, at man kan sige ja til 3 spørgsmål: jeg er sindslidende, jeg er mindst 18 år gammel og jeg har behov for socialt samvær med andre. At være bruger af støttecentret er gratis.

I Støttecentret har man rig mulighed for at have socialt samvær med andre, der også har psykiske problemer, lige som man kan deltage i forskellige aktiviteter, som man også kan være med til at bestemme indholdet af. Desuden kan man få støtte til at klare de opgaver, som en hverdag kan byde på, lige som man kan få støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet og evt. også modtage undervisning.

Gennem Støttecentret tilbydes man også timer i motion, hvor man deltager i den kommunale idrætsforening for sindslidende ” Mob din krop”. Og endelig skal også nævnes, at der gives tilbud om et sommerferieophold, hvor en gruppe med personale har være nogle dage i feriecentret, Skallerup Klit. I det daglige arrangeres der ligeledes ture, da Skagen Støttecenter nu har rådighed over en mindre bus.

Alle er velkommen. Desuden vil der også blive mulighed for at stille de spørgsmål, man enten som psykisk syg eller pårørende måtte have. Det er gratis at deltage.

Målet for støttecentret er at skabe et sammenhængende liv med en god hverdag.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Er der et psykiatrisk støttecenter i Skagen?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger