Rejsegilde på Skagen Redningsstation

Rejsegilde på Skagen Redningsstation

1. marts 2016 - kl. 12:32 - af

Forsvarets grønne profil synlig med bæredygtigt anlæg på Skagen Havn.

Mandag den 29. februar 2016 kl. 12.00 lagde håndværkerne værktøjet på hylden for at blive fejret behørigt med et rejsegilde.

Mandag blev det fejret med et rejsegilde, at murene står færdige og tagkonstruktionen er rejst på den nye redningsstation. Det vil sige, at bygningen anses for at være etableret, selvom der mangler det sidste, inden det er muligt at tage bygningen i brug. Rejsegildet blev fejret med taler og skåler, samt pølser og øl på byggepladsen.

Et bæredygtigt byggeri
Når Skagen Redningsstation står færdig i løbet af foråret, kan bygherren, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, aflevere et byggeri, der lever op til nogle gode fremtidssikrede bæredygtighedsnormer og gældende energikrav. Mange af fremtidens gode energiløsninger er tænkt ind i byggeriet af den nye redningsstation på Skagen Havn.

Udsigt til vejr og vind
Redningsfolkene får et godt udsyn over det meste af havnen fra vagtrummet og frokoststuen på første sal, og i stueetagen er intet overladt til tilfældighederne i designet af bygningen. Redningsfolkene har selv haft stor andel i, hvordan bygningen skulle udføres, så den kommer til at fungere optimalt.

Forpligtiget til bæredygtighed
På havnen i Skagen skal den nybyggede redningsstation bidrage til lokalsamfundet med en bæredygtig bygning, fremtidens energiløsninger og et hyggeligt havnemiljø

– Vi er forpligtiget til at bygge på en bæredygtig social, økonomisk og miljømæssig måde, når vi bygger nye bygninger i forsvaret, siger projektleder Christian Heidemann fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Fokus på bløde værdier
Christian Heidemann fortsætter: – På Skagen Redningsstation bygger vi derfor efter bæredygtigheds-certificeringsordningen, DGNB, der er en standard tilpasset danske vilkår.

Standarden, DGNB, lægger op til, at man kan til- og fravælge nogle forskellige kriterier, der bl.a. gør bygningen mere værdifuld på flere af de bløde værdier.

– Det betyder blandt andet, at vi skal ende ud med et sundt byggeri, hvor der er taget hensyn til brugernes komfort og deres behov, samt billigere driftsomkostninger, fortæller Christian Heidemann.

Mange miljørigtige tiltag
I DGNB-certificerings-ordningen kan man bygge efter en standard for guld, sølv eller bronze. Der er i projektet på Skagen Redningsstation valgt sølv: Vi har f.eks. valgt at bruge miljøcertificeret træ og materialer, vinduer med bedre isolering, samt et udbygget CTS system, der f.eks. styrer både ventilation, varmtvandsbrug og belysning. Desuden udnytter vi varmen fra jorden fra dybe vertikale jordboringer og benytter en effektiv varmepumpe.

A/S Trigon er totalentreprenør på projektet.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Rejsegilde på Skagen Redningsstation' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger