
På aftenens møde underskrev formand for Frederikshavn Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg, Mogens Brag, og Hjørring Kommunes formand for Kultur-, Fritid- og Bosætningsudvalg Svend Bertelsen aftalen om at stille i første omgang 50.000 kr. til rådighed for ansøgninger om projekter, kurser og samarbejder i øvrigt indenfor fritids- og aftenskoleområdet.
Kulturalliancen får flere facetter
7. marts 2016 - kl. 6:32 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
På Kulturalliancens årsmøde den 2. marts udvidede Frederikshavn og Hjørring kommuner samarbejdet til også at rumme facetter af fritids- og aftenskolelivet.
Kulturalliancen er Hjørring og Frederikshavn kommuners samarbejde om at sikre en maksimal kulturel sammenhængskraft i landsdelen samt styrke kulturlivet i de to kommuner. Samarbejdet blev påbegyndt i 2009 og ved årsmødet den 2. marts 2016 var de to kommuner klar til at udvide samarbejdet til også at rumme fritids- og aftenskoleområdet.
”Det er en ny boldgade vi bevæger os ind på, og vi ønsker med dette tiltag at styrke samarbejdet mellem vore foreninger og aftenskoler på tværs af kommunegrænserne. Vi vil gerne understøtte samarbejder ved at give mulighed for at foreninger og aftenskoler i fællesskab og over kommunegrænsen kan udvikle og iværksætter til gavn for vores borgere. Tiltag som ikke ville blive gennemført i den enkelte kommune, men nu kan realiseres fordi vi står sammen om at løfte opgaven”, forklarer de to udvalgsformænd.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kulturalliancen får flere facetter' til en bekendt