Shakespeare på lærredet i SeniorBio

Michael Fassbender og Marion Cotillard i rollerne som Macbeth og Lady Macbeth ses her i en scene fra filmen.

Shakespeare på lærredet i SeniorBio

13. marts 2016 - kl. 7:14 - af

SeniorBio slutter første del af året med et storslået drama – en nyfortolkning af Shakespeares Macbeth.

Filmen vises tre gange i april – 5., 6. og 7. april. alle dage kl. 10.30.

Billetterne til filmen kan reserveres på biografens e-billet fra på mandag, 14. marts kl. 10, og går det, som det plejer i SeniorBio, er der hurtigt udsolgt.

Ægteparret Macbeth spilles af Michael Fassbender og Marion Cotillard.

I Skotland står Macbeth som en af sejrherrerne efter slaget mod Macdonwald, en forræder og oprørsleder.

Tre kvinder, der leder efter værdier blandt de faldne soldater, fremfører profetien, at Macbeth en dag vil blive Skotlands konge.

I starten tror Macbeth ikke på̊ det, men der begynder alligevel at være tegn på̊, at profetien kunne være sand.

Lady Macbeth, der sørger over tabet af deres eneste barn, hører om profetien, og det bliver frøet til en dunkel plan. Hun vil manipulere Macbeth til at dræbe Kong Duncan, så̊ de kan bestige tronen sammen. Først afviser Macbeth, men snart begynder han også̊ selv at tro på̊, at han er den retmæssige konge. Han dræber kongen, som er fuld og træt efter et heftigt drikkelag på̊ borgen Dunsinane.

Macbeth tages imidlertid på̊ fersk gerning af Duncans søn, den vage Malcolm, men Malcolm tør ikke trodse Macbeth og vælger at flygte.

Macbeth krones til konge, men Banquo, der overhørte profetien fra de tre kvinder, har sine tvivl om Macbeths ærlighed. De fleste tror ellers, at Malcolm er den skyldige.

Macbeth opdager, at Banquo betvivler ham og vil have ham myrdet, og Banquos søn Fleance skal også̊ dø. Til aftenens fest finder Macbeth ud af, at Fleance formåede at flygte, og nu kan han slet ikke slappe af og nyde festen. Da han ser Banquos spøgelse, gribes han af rædsel, og Lady Macbeth må̊ gribe ind, lukke festen og få Macbeth væk fra gæsterne.

Flere og flere begynder at se skævt til den nye konge, og især vennen Macduff og hans kone er skeptiske.

Macbeth rider ud for at finde svar. Han opsøger den mystiske kvinde, der stod bag profetien. Denne gang forsikrer hun ham om, at han kan føle sig sikker, indtil skoven Birnam kommer til borgen Dunsinane, og desuden vil han ikke blive slået ihjel af nogen mand, der er født af en kvinde. Denne umulige profeti giver Macbeth en smule ro, men snart truer nye problemer. Malcolm har samlet en hær for at generobre tronen, og Macduff har slået sig sammen med ham. Macbeth er ikke i stand til at stole på̊ nogen, og i en rus af paranoia udsteder han henrettelsesordrer til højre og venstre. Både Macduffs kone og børn bliver ofre for blodrusen. Den gode Macbeth er blevet en ond tyran.

Lady Macbeth føler skyld og drives langsomt til vanvid i erkendelsen af, at mørket har grebet hendes mand for evigt. Hun har mistet ham, ligesom hun mistede sit barn, og hun dør, ædt op af sorg og skyld.

Ensom på̊ Dunsinane, omgivet af lejemordere, erfarer Macbeth, at mange af hans egne soldater slår sig til Malcolms hær, som er på̊ vej. De sætter ild til skoven Birnam, og forkullede blade bæres til Dunsinane, og Macbeth indser, at den anden profeti er på̊ vej til opfyldelse. Macbeth finder sin indre kriger frem, iklæder sig rustning og forlader borgens trygge mure for at møde sin skæbne. Ansigt til ansigt med den hævngerrige Macduff finder Macbeth ro i, at han ikke kan dræbes af en mand, der er født af en kvinde. Han erfarer imidlertid, at Macduff er taget ved kejsersnit, altså̊ ikke naturligt født, og så̊ ved Macbeth, at det er forbi.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Shakespeare på lærredet i SeniorBio' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger