Hidtil bedste år for FF Skagen A/S

Hidtil bedste år for FF Skagen A/S

20. marts 2016 - kl. 7:45 - af

Nye markeder, nye produkter, flere kunder, eksport til flere end 60 lande og udvikling af nye forretningsområder er blandt forklaringerne på et historisk godt resultat i Skagen.

Dygtigt salgsarbejde og gode priser på fiskemel og fiskeolie samt en relativ gunstig udvikling på valuta-markedet resulterede i et tilfredsstillende år for fiskemelsfabrikken “FF Skagen A/S”, der er blandt de førende i branchen internationalt.

Det var en tilfreds bestyrelsesformand, fiskeskipper Jens A. Borup, der på generalforsamlingen 17. marts kunne glæde sig over resultatet.

– Dertil kommer, sagde han, en pæn omsætning til minkindustrien, der i samspil med fremgangen i øvrigt har gjort det muligt at give gode afregningspriser til vore leverandører. Resultatet betyder, at der kan udbetales udbytte til vore aktionærer med 1 kr. pr. aktie.

Omsætningen blev 2 mia. kr. med et overskud før skat på 120,8 mio.kr. og efter skat 91,4 mio. kr. Egenkapitalen blev styrket yderligere og er 264 mio.kr.

Rekord i Hanstholm

I Skagen er der i 2015 tilført 358.000 tons råvarer og i datterselskabet “FF Hanstholm” 188.000 tons, som er den største leverance nogensinde på et år i Hanstholm. Her er det i 2015 besluttet at udvide 3-holds driften til 4-holds drift, således at der døgnet rundt kan landes og forarbejdes industrifisk, som vi ønsker at omtale som proteinfisk i kraft af dets sunde egenskaber, fastslog Jens Borup.

Flere nye aktiviteter

2015 blev præget af flere nye aktiviteter, som i fremtiden får betydning for virksomhed, leverandører og kunder.
Fabrikken i Skagen renoveres for omkring 70 mio. kr. og i Hanstholm for 25 mio. kr. Disse investeringer vil resultere i yderligere styrkelse af vore produkters kvalitet, foruden betydelige energibesparelser samt miljøforbedringer, fastslog Jens A. Borup.

Der investeres desuden yderligere i laboratoriet, der i forvejen er på et højt teknologisk niveau set i et globalt perspektiv. Der vil blive arbejdet strategisk og målrettet på at udvikle hidtil ukendte egenskaber i fiskemel som basis for mere specifikke produkter der i stigende omfang efterspørges herhjemme og internationalt.

Sunde fødevarer

Jens A. Borup fortsatte:

– Flere kunder ønsker en total rensning af fiskeolie til laksefoder, som resultat af forrige års aftale med en af verdens førende producenter af lakseopdræt i Norge “Marine Harvest”. Vi kan glæde os over, at vor virksomhed også på dette område er i stand til at udbrede og udvikle aktiviteterne. Det er samtidig tilfredsstillende, at vi således bidrager til sundere fødevarer til forbrugerne herhjemme og internationalt.

Vi har i 2015 brugt mange kræfter på at etablere nye markeder, og vi vil fortsætte denne udvikling, fastslog han.

“FF Skagen A/S” er blevet 40 pct. medejer af et nyt selskab til transport af fisk og fiskeprodukter i Danmark, Sverige, Tyskland og Polen, “Rygaard Fisketransport A/S” med udgangspunkt i, at FF først overtog “HF Transport og Fiskehandel A/S” i Hirtshals med en vognpark på flere end 100 trailere og en fiskehandel med opkøb af fisk og fiskeafskær.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hidtil bedste år for FF Skagen A/S' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER