En film om forbudt kærlighed

Cate Blanchett, til højre, og Rooney Mara spiller hovedrollerne i Carol. Her ses de i en afgørende scene i filmen.

En film om forbudt kærlighed

22. marts 2016 - kl. 8:35 - af

På søndag, Påskedag, har Skagen Bio premiere på den amerikanske film Carol.

Det er en film om forbudt kærlighed – forbudt i hvert fald på den tid, hvor handlingen foregår.

Overklassefruen Carol (Cate Blanchett) er fanget i et mislykket ægteskab i 1950’ernes New York.

I et stormagasin på Manhattan møder hun den unge ekspedient Therese (Rooney Mara), der drømmer om et andet og mere meningsfuldt liv. En forsigtig gnist tændes mellem dem og jo tættere deres forhold bliver, des tydeligere bliver det, at prisen for at følge deres hjerter er umenneskelig høj.

Rooney Mara vandt skuespilprisen ved filmfestivalen i Cannes, hvor samtlige anmeldere udråbte Carol til et mesterværk og en sikker favorit til de kommende Oscar-nomineringer.

Filmen blev nomineret i seks kategorier, men opnåede ikke at få en Oscar.

Filmen er baseret på Patricia Highsmiths roman The Price of Salt fra 1952.

Carol er en af filmene i Biografklub Danmark.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'En film om forbudt kærlighed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger