Ildsjæl skaber succes med asylbørn på Aalbæk Skoleafdeling

Ildsjæl skaber succes med asylbørn på Aalbæk Skoleafdeling

3. maj 2016 - kl. 11:34 - af

Sproglige og kulturelle forskelle, det er blot nogle af de udforinger man støder på, når man skal undervise asylbørn fra flere forskellige krigsramte lande. Taknemmelighed og respekt er hvad man får til gengæld, sammen med en anderledes og mere beriget hverdag, fortæller Jan T. Andersen. Ildsjælen, der underviser de ældre asylbørn.

Af Line Sølvkær Andersen

Jan T. Andersen brænder for projektet og for at gøre en forskel for disse børn. Det mærker man tydeligt når han med stor passion og indlevelse, fortæller om det at undervise og bruge dagen sammen med asylbørnene. Den passion og oprigtighed er også noget børnene kan mærke, og de svarer ham med respekt, og – oplever Jan T. Andersen – med taknemmelighed.  Børnene er taknemmelige for at få denne mulighed for at lære, men også taknemmelige for at være her, forklarer han. Han fortæller, at på trods af, at det kan være en hård og lang dag for både børn og voksne, møder alle op hver dag med fornyet energi og glæde. Jan og hans kollegaer forsøger at skabe et rum for læring og muligheder for asylbørnene. Børnene kvitterer ved at være flittige og ihærdige, samt bringe de små glæder frem i hverdagen. 

Det er ikke bare Jan og hans kollegaer, men hele skolen, der tager del i projektet. Aalbæk Skoleafdeling har taget imod asylbørnene med åbne arme. Skolens 6. klasse er blevet venskabsklasse, på et initiativ fra skolens øvrige lærere. Forslaget blev taget imod med begejstring fra eleverne og er allerede sat i gang. Problemer og konflikter har de heldigvis ikke oplevet, selvom det var noget man tænkte over inden asylklasserne begyndte tilbage i oktober. De fordomme, der var inden, er nu manet i jorden, og der er skabt en skole med plads til forskellighed og forståelse for andre kulturer.

Aalbæk Skoleafdeling er den ene skole i Frederikshavn Kommune, hvor asylbørn i skolealderen har sin skolegang. De tanker der ligger bag, er at give asylbørn de bedste muligheder for at blive en del af det danske samfund, med alt hvad det indebærer. Som en del af den daglige undervisning indgår kultur. Her er det alt lige fra, hvordan sidder man ved bordet og spiser, hvordan opfører man sig ude i det danske samfund og hvad er danske traditioner. Når Jan tager asylbørnene med ud på forskellige ture, er det netop for at skabe bevidsthed om, hvordan det danske samfund fungerer.

På skemaet i asylklasserne finder man dansk og matematik. Idræt har de også, men det er sammen med skolens øvrige klasser. I asylklassen undervises og tales der næsten udelukkende dansk, fordi det fremmer den sproglige udvikling, og fordi det er sådan asylbørnene selv ønsker det skal være.Børnene vil rigtig gerne lære og følger ihærdigt med i timerne. De gør deres bedste hver dag, for at blive bedre til både at stave og snakke dansk. De ældre børn er ofte lidt sprogligt bagefter i forhold til deres yngre søskende. Det er dog bestemt ikke på grund af manglende vilje understreger Jan, men det skyldes at yngre børn har nemmere ved at lære et nyt sprog.

Aalbæk Skoleafdeling har – fortæller Jan T. Andersen – formået at skabe den gode historie om undervisning af asylbørn, på trods af de udfordringer der har været. Og skolen har vendt projektet til egen fordel og glædes over, at de kan se, hvordan asylbørnene udvikler sig dag for dag.

En kommentar til “Ildsjæl skaber succes med asylbørn på Aalbæk Skoleafdeling” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Ildsjæl skaber succes med asylbørn på Aalbæk Skoleafdeling”

  • Chresten sloth christensen

    Skøn læsning Jan og Aalbæk skole. Det glæder en gammel skolesjæl, at I klør på, at I gør det med engagement, og at I har succes.

    Bemærk venligst, at årets grundlovstema i Skagen er: en flygtnings møde med dansk demokrati.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ildsjæl skaber succes med asylbørn på Aalbæk Skoleafdeling' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER