60 deltagere klar til årets Havfiskefestival
4. maj 2016 - kl. 6:59 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget nedenstående fra Skagen Havfiskeklubs formand, Mette Stenbroen:
I kr. himmelfartsferien d. 6-7. maj afholder Skagen Havfiskeklub vores Havfiskefestival for 41. gang. Vi er 60 deltagere i år, der skal dyste om at blive den bedste havfisker.
Vi mødes torsdag aften i Marinestuen til lodtrækning om, hvilke både man skal sejle med. Hvor der også er spisning og hygge med de andre deltagere.
Fredag og lørdag er der afgang kl. 06.00 og fiskeriet skal stoppe kl. 13.00, herefter går der fra 1 – 2 timer inden skibene ligger til kaj ved Auktionshallen. Her er der salg af øl og vand m.m. Her bliver alle fiskene indvejet og der er mulighed for at se mange forskellige arter.
Det bliver afsluttet i marinestuen lørdag aften, hvor der er præmieoverrækkelse og spisning. Ved hjælp af lokale sponsorer har vi et stort flot præmiebord.
Alle er velkommen på havnen fredag og lørdag…
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '60 deltagere klar til årets Havfiskefestival' til en bekendt