Kloakprojekt i Skagens nordøstlige del

Kloakprojekt i Skagens nordøstlige del

5. maj 2016 - kl. 6:25 - af

Det store kloakprojekt, som Frederikshavn Forsyning A/S udfører i Skagens nordlige- og østlige del i 2016-2018, er nu godt i gang.

Der arbejdes flere steder i området bl.a. ved Vippefyret, Skagen Havn og på Hvidefyrvej. På Skagen Havn er entreprenøren i gang med at lave et nyt regnvandsudløb til havnebassinet, hvor alt regnvand fra området på sigt udledes til. I strandengen ved Fyrbakken og Vippefyret skrider arbejdet planmæssigt frem. Der arbejdes på højtryk for at være færdig i strandengen, inden turistsæsonen for alvor sætter ind i starten af juni måned.

Anlægsarbejdet med etablering af ny underjordisk hovedpumpestation ved Hvidefyrvej er også i gang. Pumpestationen skal fremtidigt sikre afledning af regn- og spildevand fra en stor del af den nordøstlige del af Skagen og være med til at klimasikre området. Ved pumpestationen er entreprenøren pt. i gang med at etablere jernspuns for at kunne lave udgravningen til pumpestationen. Udgravningen vil være mere end 6 m dyb. Spunsarbejdet pågår fortsat i uge 18. I perioden vil der i området opleves ekstraordinære gener i form af støj og vibrationer. Vi overvåger nøje disse forhold, men vi kan ikke undgå af forstyrre hverdagen i området. Der vil i perioden også være midlertidig afspærring af Hvidefyrvej.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kloakprojekt i Skagens nordøstlige del' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger