Opdag Skagen på cykel

Arkivfoto.

Opdag Skagen på cykel

8. maj 2016 - kl. 6:03 - af

Torsdag den 2. juni lancerer Turisthus Nord en ny guidet cykeltur ”Opdag Skagen på cykel”, som tager dig med ud til både kendte og ukendte steder i Skagen. Turen varer fire timer, så der er god tid til at gå på opdagelse og få en masse spændende anekdoter undervejs af guiden Rita Eeg. 

Efterspørgslen efter guidede cykelture er stor i Skagen og derfor lancerer Turisthus Nord nu en helt ny guidet cykeltur den 2. juni. Cykelturen er en 4-timers guidet cykeltur på ca. 25 km., hvor man kommer gennem mere ”ukendt land” i Skagen-området mens guiden fortæller spændende anekdoter.Undervejs køres der både på asfalt og grus med vekslen mellem skov og åbent terræn med kun få, små bakker.

På turen kan man glæde sig til at se eller gense mange forskellige steder i Skagen: de karakteristiske Skagenshuse, almindelige parcelhuskvarterer, industrikvarterer og kolonihaveområdet, Den tilsandede Kirke, Stokrenden, Gyvelstien, Gl. Skagen, Grenensporet og meget mere.

Ved turens start udleveres en flaske vand, en sandwich og et stykke frugt, som indtages på en pause undervejs. Medbring gerne selv kaffe/te.

Cykelturens længde er 4 timer og egner sig for personer fra 7 år og opefter. Pris kr. 195,- pr. person, som betales på Skagen Turistbureau inden turens start. Tilmelding på forhånd er nødvendigt. Rita Eeg er guide på turen.

Turen ”Opdag Skagen på cykel” finder sted hver torsdag i følgende perioder: 2.6. – 30.6. og 4.8. – 25.8.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Opdag Skagen på cykel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger