
Læserbrev: Ny bebyggelse i Kandestederne
12. maj 2016 - kl. 8:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Som bekendt arbejdes der på byggeplaner i Kandestederne. Det er omfattende ændringer, som for altid vil ændre områdets enestående natur, hvis de gennemføres.
Byggeplanerne kan groft deles op i to områder. Dels en udvidelse af Hjorts Hotel som helt forståeligt ønsker et bedre grundlag for hoteldriften, dels en udstykning af nye sommerhusgrunde, bl. andet på arealerne syd for hotellerne. Dette er på ingen måde i almenvellets interesse. Det er denne del af planerne jeg kraftigt protesterer imod, da disse flade arealer som strækker sig mod Raabjerg Mile har en enestående karakter som er unik i Danmark.
Desværre ser det ud til at Frederikshavn Kommune med ny lokalplan kun er optaget af at tilgodese bygherrens ønsker, og er uden interesse for de mange indsigelser der er kommet fra en stort set samlet befolkning i Kandestederne, Danmarks Naturfredningsforening m.fl.
Er offentlighedsfasen som pågår i denne tid blot en narresut – og har politikerne i Frederikshavn Kommune allerede taget en beslutning uden at ændre et komma?
Lis Hjæresen
Kandestederne
2 kommentarer til “Læserbrev: Ny bebyggelse i Kandestederne” under annoncerne.
lav en underskriftindsamling via – skrivunder.net – så der kan komme fokus på emnet, inden det hele overtapetseres af boliger til turisterne
Mon det vil skabe bedre grundlag for hoteldrift og turisme ved at ødelægge den natur, som turisterne jo netop kommer for at opleve ???