Det bliver billigere at parkere i Skagen

Det bliver billigere at parkere i Skagen

18. maj 2016 - kl. 9:18 - af

Frederikshavn Kommune har valgt at sætte P-afgiften ned fra 13 til 11 kr i timen. Nedsættelsen sker fordi kommunen har tjent for mange penge på automaterne i Skagen, og derfor skal betale ca. 1 million kr.  til staten.

For at det samme ikke skal ske i 2016 har Kommunen altså valgt at nedsætte afgiften.

Afgiftsnedsættelsen sker så snart det er teknisk muligt.

Bruttodriftsindtægterne fra automaterne i Skagen har udviklet sig fra at være 4,2 mio.kr. i 2007 til at være 5,6 mio.kr. i 2015.
Afgiften i Frederikshavn Kommune fra 2007 til 2016 har udviklet sig som følger:
2007: 10,00 kr. pr. time
2010: 12,00 kr. pr. time
2013: 13,00 kr. pr. time
2016: 13,00 kr. pr. time
 
 

 

17 kommentarer til “Det bliver billigere at parkere i Skagen” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

17 kommentarer til “Det bliver billigere at parkere i Skagen”

  • Peter Sørensen

    Jeg synes der er sagt meget rigtigt og også ting jeg er uenig i, men jeg mangler ligesom flere hvad vores 5 lokale byrådspolitikere mener om dette. Det er trods alt kun dem der måske vil kunne påvirke en beslutning som enten er mere rimelig for skawboerne, eller som stiller alle kommunens borgere (og handlende) ens.
    Da der tilsyneladende kommer for meget i kassen heroppe har jeg det forslag, at man i stedet for at nedsætte afgiften vælger at afkorte perioden for parkeringsafgift.
    Det hele synes jo indført for at regulere parkeringsproblemer i de få sommerferieuger hvor der er rigtig mange biler heroppe.
    Men hvorfor skal vi betale helt fra påske til efterårsferien?
    I langt den største periode er det jo hovedsagelig skawboerne man pålægger afgiften.
    Nej behold satsen på kr. 13,00 og så nøjes med at opkræve den i sommerperioden.
    Bare en form for kompromis forslag.

  • britta Jensen

    Helt enig i det skrevne der handler om, hvorfor vi skal betale parkerings afgift, når man i resten af kommunen slipper for det.Der er dog ganske få steder i Frederikshavn hvor der også skal betales ser jeg .
    Jeg ved ikke hvad de penge bliver brugt til , kunne måske ønske de kunne bruges til evt. kystsikring rundt i kommunen, så ikke ganske få skal betale for det.
    Stranden er jo for alle og ikke de få der skal betale for at vedligeholde kysten.
    Bare endnu et forslag, hvis vi skal betale for parkering fremover .
    Og så lav det ens i hele kommunen, så alle for samme udgift.
    Retfærdigt.

  • Jeg er enig med John Nielsen, og der er altid nogen, der synes, man bare skal tænke positivt (så skal det nok gå), også lokalpolitikere, der åbenbart ellers ikke gerne deltager i debat med borgerne, men helst holder lav profil, men det er jo også det nemmeste.

  • John Nielsen

    Er skagboerne generelt negative ?? Det tror jeg ikke på.
    Jeg har boet her i 72 år og er glad for og stolt over at være skagbo.
    Jeg kører eller cykler dagligt rundt byen og nyder det, både i og udenfor turistsæsonen. Jeg kunnne ikke ønske mig et bedre sted at bo.
    Der er forskel på at være NEGATIV, og at være KRITISK, og jeg vil tillade mig at være kritisk når
    der er noget jeg synes er forkert.
    Jeg er kritisk når man bygger et grimt museum, når man nedlægger en akutbil, når man reducerer vores politistyrke, når man vil bygge et superhotel i et fredet område eller når en turist fjerner en klit for få en bedre udsigt, og jeg er superkritisk når kommunens politikere suuuger penge ud af os, fordi de ikke kan få budgetterne til at holde… samtidig med at de giver sig selv lønforhøjelser

  • Hvorfor er skagboerne altid så negative? Vi bor i en smuk og dejlig by, – tag cyklen og nyd den. Tænk på alle de dejlige turister, der kommer langvejs fra for at nyde den by, vi bor i. Hvorfor altid være på nakken af frederikshavnerne, vi har noget de ikke har – Skagen og den pragtfulde natur. God sommer☀️?

  • John Nielsen skriver noget om Forskelsbehandling i Frederikshavn kommune.
    Det er der jo ikke noget nyt i.
    Alle de børn der skal på en videregående uddannelse i andre byer end deres hjemby skal selv betale for deres Transport.
    Der har borgere i Frederikshavn igen en fordel.
    For mit vedkommende drejer det sig om ca 4000-5000 kr om året.

  • Der er altså også opsat P-automater i Frederikshavn, bl.a. på parkeringspladsen på Sydhavnsvej og på parkeringspladsen ved Meny på Læsøgade.

  • John Nielsen

    Det må da være herligt at have råd til, som Margrethe har, at smide om sig med penge til
    parkeringsafgifter og plastikposer, og samtidig være ligeglad med kommunens forskelsnbehandling

  • Hold nu op med at jamre. Hvis man nu endelig bliver nødt til at køre i bil for at handle, koster det ikke mere end hvad en plastikpose koster, og så er der som regel til at få en plads.

  • John Nielsen

    Til en eller anden ansvarlig politiker (hvis der findes en sådan)
    Giv et KLART svar på, hvorfor skawboerne er de eneste i kommunen der skal betale for at parkere.
    John

  • Hvad bruges parkeringspengene til? Kommunen bruger for tiden millioner af kroner på at fjerne nåletræer og hybenroser, men måske ville det være bedre at prioritere vedligeholdelse af vejene, som er i utrolig dårlig stand?

  • Hvad med et times parkeringskort til alle med folkeregisteradresse i Skagen og kørekort. Så kan man beholde den gamle takst uden at skulle sende 1 mio. kr til Staten tror jeg?

  • William Petersen

    I den gamle Skagen Kommune var parkeringspengene øremærket til strandrensning etc. såvidt jeg er orienteret.
    Det kunne være interessant at få en folkevalgt på banen til at svare præcist på, hvordan tingene forholder sig i dag.

  • Det var da på tide. Gad vide hvad de penge går til fr,havn ? Det ville være rart hvis de kunne bruges til at rette op på fortove og cykelstier. De er helt elendige mange steder. ?

  • Kim Hedemark

    Nedsættelse af afgiften pga. nogle regler til staten – OG. Hvad med de millioner i skovler ind på parkerings bøder, kommer de skawboerne tilgode, NEJ. Hvorfor får de få skawboer der stadig bor på toppen ikke et gratis P – kort? Hvorfor skal vi betale i sommerhalvåret for, at handle ind? Eller er de som så meget andet øremærket til fornyelse af frederikshavn by? Hvornår er nok, NOK.

  • Erik F. Andersen

    En pengemaskine for kommunen som de fastboende skawboere er med til at finansiere!

    Hvor mange andre steder i Frederikshavn Kommune er der betaling på offentlige parkeringsarealer?

  • Jeg begriber stadig ikke at os lokale skal betale for at komme på apotek, dagligvarer butikker, bibliotek mm. Det fandme ikke til at få en “gratis” p som er dertil indrettet for at gå på apotek eller Kappelborg og lign. Og hvad sker der for at Skagen er den eneste by i kommunen med p automater?….
    Kunne de lokale ikke få et kort i ruden med en halv time p sammen med p Skive så man kan løbe sine normale ærinder….

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det bliver billigere at parkere i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger