Skagens børnehaver lærte at blive ven med solen

Skagens børnehaver lærte at blive ven med solen

21. maj 2016 - kl. 7:45 - af

Om sommeren er det dejligt for de små at lege udenfor. For meget uv-stråling kan dog give kræft i huden, og særligt børn er udsatte. Derfor besøgte Fie og Susanne fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne i torsdags børnehaverne i Skagen for at tale med børn og voksne om, hvordan de bedst beskytter sig i solen.

Da turen var kommet til Mattisborgen havde Fie og Susanne fået følgeskab af Formand for Børne- og Ungdomsudvalget, Christina Lykke Eriksen:

“Lige som mange andre så har jeg også haft kræft tæt inde på livet og derfor er det en fornøjelse at få lov til at støtte op om sådan et fantastisk initiativ.

Der er meget omkring denne sygdom vi ikke kan gøre noget ved. Men at være med til at sprede budskabet om det VI faktisk kan gøre er fantastisk. Rigtig godt initiativ af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne. Børnene er bare de bedste ambassadører”.

Fie Mølholt, der er  formand for Frederikshavn Kommunes lokalforening af Kræftens Bekæmpelse fortæller:

“Vi har fra Kræftens Bekæmpelse udvalgt nogle børnehaver i Frederikshavn kommune der i år får besøg af os.  Vi vil gerne ud til alle børnehaver i år, men dette er ikke muligt . I stedet for vil vi de næste år  fortsætte, således at vi kommer rundt og besøger alle børnehaver i kommunen.

Det er vigtigt at lære børnene fra små om hvordan de kan lære at passe på sig selv i forbindelse med solen”.

Efter et kort “foredrag” om de tre S´er, Skygge, Solhat og Solcreme fik alle børnene en solhat/bøllehat, inden børn og voksne stillede op til fotografering i deres nye solbeskyttelse.

Husk solrådenes tre S’er

Er uv-indekset på 3 eller mere, skal solrådenes tre S’er findes frem:  Skyggen giver den bedste beskyttelse, men opholder børnene sig i solen, er en bredskygget solhat og tøj, der dækker knæ og albuer, god solbeskyttelse. Solcremen smøres der, hvor tøj og skygge ikke dækker.

Solsikker kommune

Frederikshavn Kommunen er igen i år med på Danmarkskortet over Solsikre Kommuner.

For at opnå status som solsikker kommune og blive gul på Solkampagnens solkommunekort, skal solbeskyttelse være en del af kommunens sundhedspolitik, eller det skal være politisk besluttet at arbejde med solbeskyttelse i kommunen. Derudover skal kommunen iværksætte fem eller flere øvrige initiativer til solbeskyttelse.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagens børnehaver lærte at blive ven med solen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger