Godkendelse af børnehave i Aalbæk

Godkendelse af børnehave i Aalbæk

31. maj 2016 - kl. 7:46 - af

Godkendelse af ombygning til børnehave og skole i Aalbæk. Sådan hedder et punkt på dagsordenen for det forestående møde den 2. juni i Børne- og Ungdomsudvalget.

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede i starten af maj, at Aalbæk Børnehave placeres på Aalbæk Skole, og at ombygningsprojektet – med en reduceret pris – godkendes endeligt af udvalget (budgetrammen var i alt 6,3 mio. kr.).

Ejendomscenteret har herefter udarbejdet et nyt økonomisk overslag ud fra de ændrede forudsætninger i projektet. Overslaget bygger på det reducerede pladsantal i børnehaven, og at et mediatek ikke skal placeres i gymnastiksalen.

Den forventede samlede anlægsramme budgetteres til i alt 5,3 mio. kr. Børnehave inkl. udearealer og tilbygning kan etableres for ca. 3,5 mio. kr., og der vil komme ombygninger på skolen, inkl. faglokale til ca. 1,8 mio. kr. I byggeprocessen involveres repræsentanter fra børnehave og skole for at skabe et fælles afsæt for den fælles fremtid på Engvej 10.

Børne-, kultur og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller forud for mødet, at Børne- og Ungdomsudvalget beslutter, at rammen for ombygningen bliver i alt 5,3 mio. kr.

 

Tekst af Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Godkendelse af børnehave i Aalbæk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger