Turist-Info i Lysets Landsby – Ålbæk er gået ind i den 6. sæson

Turist-Info i Lysets Landsby – Ålbæk er gået ind i den 6. sæson

7. juni 2016 - kl. 8:32 - af

Turist-Info på Sdr. Havnevej i Ålbæk er i 2016 gået ind i sin 6. sæson. Kontoret har siden påske haft åbent på dagene op til helligdage for både turister og lokale. Behovet for turistkontoret ses i besøgstallene, som stiger år for år. Godt 2500 besøgende lagde vejen forbi kontoret i 2015.

Turist-Info ledes af en bestyrelse i Aalbæk Ny Turistforening. Efter generalforsamlingen først på året, kom bestyrelsen til at bestå af: Ann Mette Wilhøft (formand), Dot Petersen (næst formand), Karsten Hemmingsen (kasserer), Conny Thomsen (sekretær), Steen Olsen, Aksel Pedersen, Peter E. Nielsen og Solveig Pedersen.

Både bestyrelse og det store team af frivillige ulønnede hjælpere på ca. 17 personer varetager bemandingen af kontoret og arbejder ihærdigt med at servicerer turister og lokale. I 2016 bliver de klædt på ved, at hele teamet i juni, skal på en studietur rundt i Lysets Landsby Ålbæk og omegn. De vil blive transporteret rundt i Skagensbanens gl. røde bus og få et indblik og historier bag de mange attraktioner området byder på.

Sponsorstøtte fra erhverv og private

Men kontoret ville ikke kunne drives uden de mange sponsorater, der ydes fra byens erhvervsdrivende og private støttere. Turistkontoret er afhængig af medlemskaber og de fleste erhvervsdrivende i Ålbæk og omegn støtter op om kontoret med flotte store bidrag.

Ligeledes er der stor støtte fra private. Sidste år blev der indført at man kunne støtte med et personligt medlemskab på 125,- kr. eller et familiemedlemsskab på 200,- kr. Især den sidste blev en succes, så det bliver gentaget i 2016. I juni vil der blive husomdelt et lille brev, som opfordrer til at man støtter turistkontoret ved at indbetale et beløb på konto eller man kan komme indenfor på kontoret på Sdr. Havnevej med et bidrag.

På turistkontoret findes næsten alle slags kataloger, brochurer, forslag til attraktioner, by- og landkort og meget mere. Nyt i år er forskellige forslag til cykelture, bl.a. cykelrute på 38 km. Rovfuglenes rige. Cykelruterne kan købes på turistkontoret.

Det er også her man kan finde Aalbæk Handelstands og Håndværkerforenings nye folder med alle arrangementer der er i Ålbæk og omegn.

Udstilling af kunstnere

Lokalerne på Sdr. Havnevej rummer foruden turist-info også lokaler til kunstudstilling og salg af kunstværker. Forskellige kunstnere udstiller bl.a. glas og malerier. Her går en del af salgsprisen til Aalbæk Ny Turistforening. Udstillingerne i år bliver løbende skiftende udstillinger. Især er mange lokale kunstnere begyndt at udstille og det vil også blive prioriteret i år. Ønsker man at udstille sine kunstværker, kan Ann Mette Wilhøft kontaktes.

Sommeråben og sommerstart

Fra og med søndag 26. juni har Turistkontoret åben hver dag i sommerferien. Her er både turister og lokale velkommen til at komme ind til en snak og få nogle ideer til ferien i de mange brochurer der findes på kontoret.

Søndag 26. juni er Ålbæk klædt i sommertøjet med arrangementet Sommerstart. Hele byen syder at sommeraktiviteter og bl.a. på Centralvej er der loppemarked med boder. Her finder man også Aalbæk Ny Turistforening med en bod.

Så velkommen i Lysets Landsby – 9982 Ålbæk.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Turist-Info i Lysets Landsby - Ålbæk er gået ind i den 6. sæson' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER