Kaptajn tilbage i Skagen

Bjarne Larsen har været ansat i rederiet "Seabourn" i syv år.

Kaptajn tilbage i Skagen

10. juni 2016 - kl. 14:14 - af

I dag kl. 09.30 anløb krydstogtskibet Seabourn Quest Skagen for første gang, og på broen stod en kaptajn der kender Skagen godt.

Bjarne Larsen har tidligere boet i Skagen i ca 6 år. Med på skibet er også Bjarnes mor og en veninde.

Der ud over er der 450 gæster fra primært USA, England og Australien.

Seabourn Quest er et absolut luksus krydstogtskib. Skibet har været på et 21 dages krydstogt, der har bragt gæsterne rundt i det baltiske område og til de norske fjorde. Skagen er sidste havn inden gæsterne slutter rejsen i København i morgen, lørdag.

Bjarne Larsen inviterede SkagensAvis udsendte med ombord på det luksuriøse skib, hvor passagererne hver i sær har betalt ca 5000 kr for billetten – altså per dag. Til gengæld er der så betalt for alt, eller som Bjarne Larsen sagde: “Hvis du har lyst til at børste tænder i champagne, så er det det du gør.”

På det store skib er der masser af plads til passagererne: Store kahytter, spa/pool områder, både inden- og udendørs, restauranter, butikker, barområder, wellness eller puttegreen, alt sammen med en fantastisk udsigt.

Til at servicere de 450 passagerer er der 363 besætningsmedlemmer.

Seabourn afsejler igen kl. 18.00 fra Skagen.

Tips: Når du har klikket på et af billederne herunder kan du ved at klikke på pilene, i siden af billedet, bladre mellem de mange fotos.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kaptajn tilbage i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger