
Bamsemuseet holder loppemarked
18. juli 2016 - kl. 7:12 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Møbler, billeder, porcelæn og meget andet bliver sat til salg når Bamsemuseet tømmer lageret og laver loppemarked på den lille plæne foran Is-Cafeen ud for Daphnesvej 1.
Gennem mange år har Bamsemuseet haft et særligt venskab med afdelingen for kræftramte børn på Skejby Sygehus i Aarhus. Derfor har Bamsemuseet også valgt at lade indtægterne fra salget komme de syge børn til gode. Beløbet vil give børnene gode oplevelser i en trist hverdag. Bamsemuseet har gennem tiden stået for underholdning med div. kunstnere, fastelavnsfester, sommerfester, Is-café, og også indrettet en stue på afdelingen til internetcafé. Det er dette gode arbejde der fortsættes – bl.a. med hjælp fra dagens indtægter.
Bamsemuseet har allieret sig med eventmaker Anne Madirazza som vil stå for markedspladsen. Hun lover det bliver en festlig dag.
”Der er så mange skønne ting” – siger Anne Madirazza
LOPPEMARKED PÅ GRÆSPLÆNEN FORAN ISCAFEEN – TORSDAG DEN 21. JULI KL. 13.00 – 17.00
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bamsemuseet holder loppemarked' til en bekendt