
Natbio byder op til tango
13. august 2016 - kl. 6:17 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der er Natbio hver mandag aften i denne måned, og på mandag byder biografen op til dans – den mest intense og lidenskabelige af dem alle – tango.
Det er med den argentinsk-tyske dokumentarfilm Vores sidste Tango.
Det er en overdådig film, der taler til sjæl og sanser om to af verdens største tangostjerner gennem tiderene, Maria Nieves Riego og Juan Carlos Copes.
Med nye og gamle klip bringer filmen os helt ind bag huden i denne rytmiske og gennemmusikalske åbenbaring, der viser det både åbne og anspændte forhold mellem to kæmpetalenter og personligheder, der gav deres ypperste på scenen og lod en hel verden begejstret tilbage.
Først og fremmest er Vores sidste tango en udødelig kærlighedshistorie. En historie om kærlighed og hengivenhed mellem to af de største navne i tangoens historie.
De mødtes da de blot var 14 og 17 år gamle, og de dansede sammen i hen ved 50 år.
Dansen og kærligheden drev dem både sammen og væk fra hinanden i had og bitterhed. Men de fandt altid sammen igen. Nu hvor de står på tærsklen til de sidste år i deres liv, åbner de sig for første gang med deres inderste følelser og fortæller deres historie til en gruppe unge tangodansere fra Buenos Aires, der tager de største øjeblikke fra Juan og Marias karriere og sammenfatter dem i de mest utroligt smukke koreografier: En forrygende dans ind i selve tangoens hjerte.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Natbio byder op til tango' til en bekendt