Norsk humor i Seniorbio

En scene fra Kvinder i for store Herreskjorter.

Norsk humor i Seniorbio

20. august 2016 - kl. 9:44 - af

Skagen Bios store succes-afdeling, Seniorbio, indleder efterårets sæson med norsk humor. Det er med filmen Kvinder i for store Herreskjorter.

Filmen vises, som det har været tilfældet nu i år med Seniorbio, tre gange, og det er reglen, at de er udsolgt til tre forevisninger.

De tre dage, filmen vises, er tirsdag 13. onsdag 14. og torsdag 15. september. Alle tre dage klokken 10.30.

Tidligere har medlemmer af biografforeningen fået rabat til Seniorbio. Men sådan er det ikke længere, eller rettere så er der nu rabatpris for alle.

Med i billetprisen er, som altid, en let frokostanretning på Jakobs Café.

Salget af billetter til Kvinder i for store Herreskjorter, begynder på mandag, 22. august klokken 10. Billetter kan købes eller bestilles på biografens hjemmeside, på biblioteket og i biografens billetsalg.

Den norske film er en let og veloplagt komedie som morsomt og kærligt tager livtag med kvindelivets klicheer. 

I filmen følges tre kvinder i hver sin fase af livet.

Den lidt forknytte litteraturstuderende Sigrid bliver hovedkulds forelsket i den tyve år ældre Kåre Tryvle, succesforfatter i midtvejskrise på lanceringsturné. Det er et skelsættende møde, hvor de finder sig selv mere end hinanden.

Trine er en performancekunstner som har valgt karrieren frem for børn, og derfor passer det svært dårligt at hun pludselig er gravid med en fraværende kurator. Heldigvis møder hun trælastarbejderen Agnes, forfatter med skriveblokering på fyrrende år, og som frygter at hun snart skal dø og derfor planlægger at kontakte sin bortadopterede søn.

En ting har de tre kvinder til fælles: de famler i blinde i en nærmest desperat jagt efter at finde lykken – og sig selv.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Norsk humor i Seniorbio' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger