
Konferencen Barndommens Gade booster erhvervsturismen
7. september 2016 - kl. 5:54 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Denne uge slår den pædagogiske konference ”Barndommens Gade” atter dørene op til 3 inspirerende dage med workshops, foredrag og gastronomiske oplevelser i Skagen. Turisthus Nords Erhvervsturismeafdeling er en af aktørerne bag konferencen, som med sine 350 deltagere giver et stort boost til erhvervsturismen i Skagen.
I dag, onsdag den 7. september går den pædagogiske storkonference ”Barndommens Gade” atter på vingerne med et inspirerende program i Skagen. Den pædagogiske konference fandt sted i Skagen Kultur- og Fritidscenter for første gang i 2014, og nu sættes der igen spot på det børnepolitiske arbejde fra flere spændende vinkler de næste 3 dage med 350 deltagere fra hele landet.
Det er blandt andet Turisthus Nords Erhvervsturismeafdeling og Frederikshavn Kommune, Team Børn og Kultur, der har været involveret i det praktiske arbejde bag den store konference.
Anette Hauge, Konference- og Mødeansvarlig fra Turisthus Nord udtaler:
”Inden en konference af denne størrelse kan finde sted, skal der være 100 % styr på en række ting. Vi skal indgå mange aftaler og booke konferencested, konferencefaciliteter, lys og lydfaciliteter, bespisning under konferencen, overnatninger, kulinariske oplevelser samt festmiddag for deltagere og arrangører o.s.v. For os er det nemlig vigtigt, at deltagerne får en fantastisk konference med styr på alt fra det pædagogiske indhold til det praktiske. Nu glæder vi os til at tage imod de mange deltagere og at give dem nogle uforglemmelige dage i Skagen.”
Se det samlede program for konferencen ”Barndommens Gade” på www.barndom.frederikshavn.dk
Læs mere om Turisthus Nords Erhvervsturismeafdeling, der dækker Skagen, Frederikshavn og Sæby, på www.toppenafdanmark.dk/meetings









_1.jpg)






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Konferencen Barndommens Gade booster erhvervsturismen' til en bekendt