
Kirurgfisken Dory går i filmen Find Dory selv ud for at lede – nemlig efter sin familie. Her er Dory i en scene fra filmen.
Disney for hele familien i Biografen
9. september 2016 - kl. 6:44 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der er en ny film for børn – og den øvrige familie med – når Skagen Bio på søndag eftermiddag har premiere på animationsfilmen Find Dory.
Disney-Pixars aimationsfilm i 3D er et gensyn med den glemsomme kirurgfisk Dory, som lever lykkeligt på koralrevet sammen med Nemo og Marlin.
Da Dory pludselig kommer i tanke om, at hun har en familie, som måske leder efter hende, rekrutterer hun Marlin og Nemo til et skelsættende eventyr tværs igennem det store ocean til Californiens prestigefulde Marine Life Institute (MLI), et rehabiliteringscenter og akvarium.
I bestræbelserne på at finde sin mor og far møder Dory tre af MLI’s mest fascinerende beboere: Hank, en kværulantisk blæksprutte, som jævnligt smutter fra de ansatte. Bailey, en hvidhval, der er overbevist om, at hans ekkolokalisering er i stykker. Og Hope, en nærsynet hvalhaj.
Mens de behændigt navigerer rundt i MLI’s indviklede indre, opdager Dory og hendes venner det fantastiske ved deres svagheder, venskaber og familie.
Find Dory vises igen mandag formiddag, hvor der er Babybio specielt for nybagte forældre.
Ved Babybio tages specielle hensyn til babyerne – bl. a. kan man få varmet en flaske, og få skiftet den lille, hvis det er nødvendigt.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Disney for hele familien i Biografen' til en bekendt