Opstarten er i gang til Den Levende Julekalender

Fra sidste år hvor englene ankommer til Vinspecialisten.

Opstarten er i gang til Den Levende Julekalender

10. september 2016 - kl. 6:00 - af

Selvom der står september i kalenderen, er man så småt ved at komme i julestemning i Turisthus Nord, hvor opstarten til Den Levende Julekalender er i fuld gang. Efter den store succes sidste år har de første aktører allerede meldt sig, så det tegner til endnu en eventyrlig Jul i Skagen.

Der var stor begejstring i Skagen sidste år, da Den Levende Julekalender meldte sin genkomst, og juleeventyret fortsætter i år, hvor man kan glæde sig til nye spændende kalenderlåger hver dag i december indtil juleaften. 

I Turisthus Nord er man så småt ved at komme i julestemning for her er opstarten til Den Levende Julekalender allerede i gang, og de første erhvervsaktører har allerede meldt sig til at stå for en kalenderlåge. Hver dag vil en ny kalenderlåge blive åbnet af Skagens engle, der ankommer i en fint pyntet hestevogn med bjælder. 

Værterne for kalenderlågene står selv for at udtænke overraskelsen bag hver låge. Selvom flere erhvervsaktører har meldt sig til at stå for en låge er der stadig plads til flere. Ved at deltage i Den Levende Julekalender får erhvervet både en gylden PR mulighed og er med til at skabe eventyrlige oplevelser for Skagens gæster i december.

Lyder det som noget for jeres virksomhed og vil I være med til at sætte Skagen på verdenskortet, så kontakt gerne Annette Jørgensen fra Turisthus Nord per mail: aj@turisthusnord.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Opstarten er i gang til Den Levende Julekalender' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger