
SF Frederikshavn har valgt kredsens folketingskandidat
13. september 2016 - kl. 7:24 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
SF Frederikshavn valgte i går aftes den 33-årige Allan Norré Pedersen til kredsens kandidat ved det førstkommende folketingsvalg.
Allan Norré er vendelbo og født i Vester Hassing, hvor han er opvokset i et politisk interesseret arbejderhjem.
Som mønsterbryder studerede han på Aalborg Universitet efter studentereksamenen, og i dag underviser han i samfundsfag og historie på VUC&hf Nordjylland og Aalborghus Gymnasium.
Allan Norré er en politisk og organisatorisk erfaren mand. Han har siddet i bestyrelsen for SF Aalborg og været formand for SF Nordjylland. I dag sidder han i SF’s landsledelse og er således i SF-sammenhæng en centralt placeret folketingskandidat. I 2014 stillede han op til Europaparlamentsvalget og var med til at trække stemmer til Margrethe Aukens genvalg.
I den kommende valgkamp vil Allan Norré’s fokuspunkter være børn, social ulighed og miljø, og han vil således fint kunne spille sammen med Christina Lykke og hendes kamp for at bryde den sociale arv og skabe ordentlige forhold for børn og unge i Nordøstevendsyssel samt sikre, at Frederikshavn bliver en vedvarende energikommune. De to bliver et godt makkerpar, der kan skabe sammenhæng mellem partiets lokal- og landspolitik.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'SF Frederikshavn har valgt kredsens folketingskandidat' til en bekendt