
Familieorienteret alkoholrådgivning
16. september 2016 - kl. 7:21 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Frederikshavn Kommune har åbnet en ny familieorienteret alkoholrådgivning.
Kom og sæt ord på, hvis alkohol fylder for meget i din familie
Alle som lever med alkoholproblemer tæt inde på livet, kan komme og få op til 3 samtaler med de familie- og alkoholsagkyndige rådgivere, som sidder klar til at lytte og støtte og rådgive.
Sundhedsstyrelsen skønner, at over 120.000 børn vokser op med forældre, der drikker for meget. Det har store konsekvenser for resten af deres liv, og det er ofte et problem de ikke deler med andre.
Lad os sammen finde en løsning hvis det er din mor eller far, din kæreste, din mand eller kone eller dig selv, som drikker for meget.
Ring eller kom ned i Familieorienteret Alkoholrådgivning på mandage mellem kl. 16.00 og 18.00.
De Frivilliges Hus
Danmarksgade 12
9900 Frederikshavn
Tlf. 4031 6617
Åbent hver mandag både på adressen og telefonisk.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Familieorienteret alkoholrådgivning' til en bekendt