
En scene fra filmen.
På tur til Havana med Seniorbio
17. september 2016 - kl. 7:25 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Bios Seniorbio inviterer i oktober på en tur til Havana med den fransk/spanske film Himlen over Havana,
Filmen vises tre formiddage, 11., 12. og 13. oktober, og som altid indgår en let frokostanretning på Jakobs Café i billetprisen.
Billetter til filmen kan købes eller bestilles fra på mandag på biografens hjemmeside, på biblioteket og i biografens billetsalg.
En gruppe gamle venner mødes i Havana for at fejre en vens hjemkomst efter et mangeårigt eksil.
På en terrasse over Malecon, Havanas strandpromenade, ligner det anslaget til en postkort-romantisk genforeningsfest, dyppet i rom og indhyllet i røg fra gode cigarer.
Vennerne mindes ungdomstiden, og selv de hårde 1990’ere, hvor Sovjetunionen gik i opløsning, står i et idyllisk lys.
Snart borer samtalerne sig dog dybere ned i den konfliktfyldte tilværelse på Cuba.
Instruktøren Laurent Cantet har med denne film skabt et tankevækkende, rørende og stærkt menneskeligt drama, hvor solbrændte Havana næsten bliver en karakter i sig selv.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'På tur til Havana med Seniorbio' til en bekendt