Budgetforhandlingerne 2017 – en underlig proces

Budgetforhandlingerne 2017 – en underlig proces

23. september 2016 - kl. 12:15 - af

Budgetaftalen 2017 for Frederikshavn Kommune er forhandlet på plads, men jeg må indrømme, at processen har været underlig.

Venstre spillede med åbne kort og fremlagde ved 1. Behandling i Byrådssalen Venstregruppens  gennembearbejdede punkter.

På 1. Forhandlingsmøde oplevede vi en underlig stemning, som frembragte den tanke, at vi ikke var ønsket i processen.

Næsten uanset hvilket Venstrepunkt, der blev gemmengået, fik vi indtryk af “duer ikke – væk”.

Det resulterede også i, at 1. oplæg, som blev fremsendt, nærmest var ugenkendeligt for Venstre.

Indholdet synes kryptisk og ukonkret.

Derfor krævede det en særlig indsats, at få præciseret vore holdninger og samtidig gøre det klart, at V ønskede at være der, men det krævede selvfølgelig at vi kunne se os selv heri.

I 2. Runde var stemningen fuldstændig vendt!

Måske skyldtes det en eftertanke om virkelig at bevise, at samarbejdsviljen var tilstede.

Vi blev hørt, vi fik tilrettet og selv 10 min før autografere blev placeret på forligsaftalen, fik vi en sidste præcisering  med.

Processen var anderledes, end jeg havde forestillet mig. Det skyldes især vores tvivl omkring, hvorvidt vi kunne være der eller ej.

Vi er glade for resultatet og de mange aftryk, som V fik med.

Vi glæder os til i samarbejde med forligspartierne, at få effektueret de mange vigtige tiltag, som er til gavn for hele Frederikshavn Kommune.

 

Jytte Høyrup

Gruppeformand og Borgmesterkandidat (V)

En kommentar til “Budgetforhandlingerne 2017 – en underlig proces” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Budgetforhandlingerne 2017 – en underlig proces”

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Budgetforhandlingerne 2017 - en underlig proces' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger