
DM for Politihunde blev en kæmpe success
27. september 2016 - kl. 6:57 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der blev sat publikumsrekord i weekendens Danmarksmesterskab i Dansk Politihundeforening.
Afviklingen af selve konkurrencerne der talte 48 hunde, 11 øvelser i 3 klasser blev gennemført til alles fulde tilfredshed – alt klappede som det skulle.
Niveauet var højt og sværhedsgraden i øvelserne var tilsvarende
For at illustrere niveauet, så var øvelsen ”Gerningssted” et område på 625 m2 i uvejsomt terræn med tætte bjergfyr – her skulle hundene bl.a. finde 9mm fladskudt proktil, 7cm elastik, en 50 øre, 7cm sejlgarn og en nedgravet cigaretpakke.
Nordjyske hunde dominerede
Vinderne i alle 3 klasser er fra nordjyske PH klubber:
Vinderklasse: Schæferhaven Calle – fører: Carsten Svendsen – klub: PH Dronninglund med 184,8 point
Kriminalklasse: Møllers Ricka – fører: Møller Christensen – klub: PH Dronninglund med 211,4 point
Patruljeklasse: Dobergaarden Forever Quicha – fører: Diana Rønhoff Jensby Bentsen – klub: PH Vendelbo med 213,6 point
En publikumssuccess i perfekte rammer
”I år havde vi lagt stor vægt på at få udbredt at træning af hund i politihundeforeningen er for alle. Vi ville gøre det til en oplevelse at komme som publikum, som ud over at overvære konkurrencerne også kunne deltage i foredrag og besøge stande med hundegrej.”
udtaler formand for PH Vendelbo – Stig Pedersen, og fortsætter:
”Og det må siges at vi lykkedes med – der var rigtig mange besøgende de 2 dage og standene melder om godt salg ved diskene. Vejret var med os og Hotel Skagen Strand samt arealerne i nærheden var helt ideelle til afviklingen af DM”
”Vi vil gerne sige tak til den store opbakning fra sponsorer, medier, kommunen og ikke mindst de mange frivillige der bidrog til at få Danmarksmesterskabet op at stå”.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'DM for Politihunde blev en kæmpe success' til en bekendt