
Fra svingturen i 2016 - kaffepause ved Skiveren Strand. Foto: Poul Birk.
MX-5 sportsvogns træf gentages i 2017
2. oktober 2016 - kl. 7:49 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Som Skagensavis læsere måske husker, arrangerede to MX-5 ejere på ferie i Skagen en spontan svingtur fra Sæby til Skagen på små veje i juli 2016. Til trods for kun 2 ugers varsel i sommerferien var der alligevel 10 biler, som deltog i den vellykkede rundtur i det nordjyske. Dette har resulteret i, at turen gentages til sommer med nogle justeringer.
“Svingturen” finder sted lørdag den 22. juli 2017 – med start i Sæby kl. 9.30 og afslutning på Skagen Havn kl. ca. 14.00.
Turen er for MX-5 klubbens medlemmer og der er åbnet for tilmelding, og allerede her 10 måneder før turens afvikling er der 9 tilmeldte biler på MX-5 klubbens hjemmeside, så der er måske til sommer en chance for et deltagerantal omkring 20 – 25 biler…..
I øvrigt er MX-5 klubbens hjemmeside en af de mest besøgte bilmodel sider på nettet, og klubben har 25 års jubilæum i 2017 – besøg klubbens hjemmeside her:
Poul Birk
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'MX-5 sportsvogns træf gentages i 2017' til en bekendt