
Bibliotek og Kultur- og Fritidsudvalg står for taxitilladelser
3. oktober 2016 - kl. 7:54 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Tilladelse til at køre taxi i Frederikshavn Kommune har hidtil været et anliggende for Center for Teknik & Miljø under Plan- og Miljøudvalget, hvor Plan- og Miljøudvalget har delegeret beslutningskompetencen for opgaven til Center for Teknik & Miljø.
Som en konsekvens af flytning af den kollektive trafik til Center for Bibliotek & Borgerservice er opgaven med opslag og tildeling af taxitilladelser fremover placeret under Kultur- og fritidsudvalget.
For at opnå en hurtigere og mere smidig sagsgang for ansøgere til taxitilladelser ønsker Center for Bibliotek & Borgerservice, at Kultur- og Fritidsudvalget uddelegerer beslutningskompetencen for opgaven til kørselskontoret i Center for Bibliotek & Borgerservice.
Denne ændring er på som punkt på dagsordenen i dag, den 3. oktober, i Kultur- og Fritidsudvalget. Forud for mødet indstiller Børne-, kultur- og arbejdsmarkedsdirektøren, at udvalget godkender, at opgaven med opslag og tildeling af taxipladser uddelegeres til førnævnte kørselskontor.
Tekst af Per Rye
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bibliotek og Kultur- og Fritidsudvalg står for taxitilladelser' til en bekendt