Samlet byråd bag bekymringsskrivelse

Samlet byråd bag bekymringsskrivelse

6. oktober 2016 - kl. 11:55 - af

Rygterne taler desværre sandt. Nærpolitiet fjernes fra Skagen og samtidig fjernes der 40 betjente fra Nordjyllands politi.

På den baggrund havde den socialdemokratiske byrådsgruppe sat et punkt på byrådets dagsorden onsdag aften med en opfordring til byrådets øvrige partier om at stå bag denne Bekymringsskrivelse til Folketingets retsudvalg, Justitsministeren og rigspolitichefen.

En opfordring vi er meget glade for alle fulgte og nedenstående bekymringsbrev er derfor afsendt fra et samlet byråd:

Byrådet i Frederikshavn Kommune vil med denne henvendelse udtrykke sin dybe bekymring over og utilfredshed  med omstruktureringer i Nordjyllands Politi med baggrund i flerårsaftalen, der tilfører politiet flere penge.

Det mærker Nordjylland ikke noget til!

Aktuelt nedlægges nærstationer – herunder Skagen, og vi er bekendt med at Nordjyllands Politi afgiver 40 betjente til andre opgaver udenfor Nordjylland.

Vi har forståelse for at politiet skal prioritere og bruge de ressourcer man har til rådighed hvor det giver mest mening og hvor behovet er størst, men vi har absolut ingen forståelse for at det endnu engang resulterer i øget centralisering og dermed mindre tryghed for borgerne i vores kommune.

Vi har forståelse for at der skal bruges ressourcer på terror forebyggelse, på IT kriminalitet og på øget grænsekontrol, men vi har absolut ingen forståelse for at det skal ske på bekostning af “basale” politiopgaver som indsatsen mod vold, indbrud, narko og ikke mindst det forebyggende arbejde!

Vi skal derfor kraftigt opfordre Folketingets partier til at sikre “et Danmark i balance” også når det gælder en synlig og nærværende politiindsats rundt i kommunerne.

Med venlig hilsen

Bjarne Kvist

En kommentar til “Samlet byråd bag bekymringsskrivelse” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Samlet byråd bag bekymringsskrivelse”

  • Hvor dygtig. Så har man igen klappet sig selv på skulderen hvor der er hård hud i forvejen. Og hvad hjælper det. Absolut intet intet intet

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Samlet byråd bag bekymringsskrivelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger