En bil på højkant til Skagen Marathon

En bil på højkant til Skagen Marathon

7. oktober 2016 - kl. 8:33 - af

Nordjyske Bank kører en flot, ny Citroën Airscape C1 i stilling til Skagen Marathon i denne weekend. Alle kan deltage i konkurrencen om at vinde den.

I morgen lørdag den 8. oktober 2016 går startskuddet for 7. gang til Skagen Marathon, hvor både deltagere og tilskuere strømmer til byen. I den forbindelse afvikler Nordjyske Bank, der også er sponsor af løbet, en konkurrence, hvor banken sætter en Citroën Airscape C1 på højkant.

I konkurrencen gælder det om at kunne svare hurtigst og ikke mindst rigtigt på flest mulige spørgsmål, der alle omhandler Nordjylland. Den person, som kender Nordjylland bedst, er vinderen af den helt nye bil, der udloddes som en del af Nordjyske Banks bilkampagne. Kampagnen sætter fokus på, at banken som noget helt nyt garanterer svar på henvendelser om billån inden for kun 15 minutter:

– Bilmarkedet er i øjeblikket i hastig udvikling, og der må vi følge med. Derfor kører vi i øjeblikket en kampagne, hvor vi speeder behandlingstiden på bilhenvendelser op, da det ikke længere er tilstrækkeligt at vente dage på svar, siger Nordjyske Banks afdelingsdirektør i Skagen, Allan Kastor Andersen, og fortsætter:

– Og her er Skagen Marathon en rigtig god anledning til at komme ud og snakke med de lokale, fremhæve vores budskab og ikke mindst underholde deltagerne med vores quiz. Alle interesserede er velkomne til at komme forbi vores stand, teste deres viden og stille økonomiske spørgsmål.

Udover, at banken fremadrettet lover hurtigt svar på bilfinansiering, omfatter lånegarantien også boligfinansiering. Her garanteres svar på bolighenvendelser inden for blot 48 timer.

Skagen Marathon er ikke blot målrettet maratonløbere. Det er også muligt at deltage i distancer som halvmaraton, 11 kilometer og 5,5 kilometer.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'En bil på højkant til Skagen Marathon' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger