Gasolin – Shu-bi-dua på Bryghuset på lørdag…

Gasolin – Shu-bi-dua på Bryghuset på lørdag…

7. oktober 2016 - kl. 13:53 - af

Fyraftensmusik på Skagen Bryghus i dag kl. 16.00.

Dennis kommer og spiller hyggemusik på Bryghuset og her plejer at være en god stemning når Dennis er på scenen, så grib fat om arbejdskammeraterne og slå et smut omkring Bryghuset i eftermiddag, til en hyggelig afslutning på arbejdsugen.

Vi har masser af frisk fadøl, klar til at blive nydt i godt selskab..

Lørdag eftermiddag ruller den folkeglade Folkevogn forbi scenen, i form af GAS-BI-DUA, bandet som hylder SHUBIDUA og GASOLIN, med deres herlige musik fra de glade 70’ere og 80’ere. 

Fælles for bandets medlemmer er en ungdom præget af islandske trøjer, knallertkørekort, hessianbeklædte vægge og Klub-8 værelser. Alle havde en kassettebåndssamling spækket med hits som Rabalderstræde, Stærk Tobak, Langebro og Folkevognen der strømmede ud af højttalerne, alt imens der blev svedt over færdighedsregning, stilskrivning og kærestebreve til Joanna, Smukke Linda, Inga og Katinka.

Kærligheden til ungdommens helte i Gasolin og Shu-Bi-Dua har nu samlet drengene i festorkestret GAS-BI-DUA. Et solidt orkester, hvor der bliver sparket gas i Shubberne og fyret op under Gasserne.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Gasolin - Shu-bi-dua på Bryghuset på lørdag...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger