Australsk drama i Seniorbio

En scene fra The Daughter.

Australsk drama i Seniorbio

10. oktober 2016 - kl. 6:56 - af

Den sidste af efterårets tre film i Skagen Bio’s Seniorbio er det australske drama The Daughter.

Filmen vises tre formiddage i november, tirsdag, 8., onsdag 9. og torsdag 10. november. Alle tre dage kl. 10.30.

Billetter til filmen kan købes eller bestilles fra på mandag, 17. oktober, kl. 10 via biografens hjemmeside, på biblioteket og i biografens billetsalg.

Som altid ved Seniorbio indgår en let frokostanretning efter filmen på Jakobs Café i billetprisen.

I The Daughter vender den unge Christian (Paul Schneider) hjem til sin barndomsby efter 15 års fravær, fordi hans far, Henry (Geoffrey Rush), skal giftes med den meget yngre Anna (Anna Torv).

Henry er den velhavende ejer af det savværk, som har været det økonomiske fundament i generationer i byen.

Christian genopretter forbindelse til sin gamle barndomsven Oliver (Ewen Leslie) og bliver snart draget ind i Olivers familie bestående af  hustruen Charlotte (Miranda Otto), datteren Hedvig (Odessa Young) og svigerfaren Walter (Sam Neill).

Da Henry annoncerer lukningen af savværket, sender det et jordskælv gennem samfundet og især Olivers familie. Inden længe opdager Christian en dybt begravet familiehemmelighed og i hans forsøg på at rette op på tingene, trues idyllen for alvor for dem, han forlod for år tilbage.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Australsk drama i Seniorbio' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger