
Ankermedets Dagcenter fyldte 30 år
14. oktober 2016 - kl. 10:20 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I mandags var der stor fest på Ankermedets Dagcenter. Anledningen var centrets 30 års jubilæum.
128 deltog i festen, der bød på god mad, god musik og godt selskab.
” Vi er rigtig stolte af, at kunne fejre vores dejlige hus, som bliver flittigt brugt, fortæller Aktivitetsleder Lisbeth Jessen, der gerne vil takke ”De swære Kåål”, for rigtig god underholdning, og Color Hotel Skagen for fantastisk mad.
Der er til daglig mange aktiviteter i centeret: Kreativ gruppe, madhold, syng sammen, studiekredse, gymnastik og dans, balancehold, bagehold, film, forskellige spil, banko, værkstedsgruppe, nissehold, avislæsning, blomsterbinding og forskellige fester.
Derudover bliver huset udlånt til: Pileflet, strikkegruppe, computerhold, yoga, knipling, Skawquilt, Ældresagen og Pensionistforeningen.
Aktivitetsleder Lisbeth Jessen holdt tale for de mange fremmødte:
Da jeg skulle lave denne tale var jeg nød til at kigge i de gamle scrapbøger, det var en sjov oplevelse, da der var mange sjove avisklip fra den gamle skagens avis.
Vores dagcenter startede egentlig på det gamle alderdomshjem Sct. Laurentiicentret, men dengang hed det terapien. Den ansatte medarbejder var Janne Schultz, hun blev ansat den 1/1 -1982, terapien var for de borger som boede der, senere blev det udvidet til også at omfatte borger udefra.
Ca 1983/84 flyttede det ud på Ankermedet plejehjem, hvor tilbuddet var det samme.
I 1984 besluttede man at bygge dagcentret, det blev færdig og åbnet den 26/9 – 1986.
Birgit Olsen blev ansat som leder, Janne fugte med og der blev yderlige ansat 3 beskæftigelsesmedarbejder, 1 fysioterapeut og 2 ergoterapeuter, der skulle træne borgerne både på plejehjemmet og dagcentret. Resten af personalet skulle lave vedligeholdelses træning. Der blev løbende ansat mere personale.
Åbningstiden i starten var fra kl. 10 -17, og hvis man skulle have kørsel kunne man få det fra kl. 14 -17.
Der var 40 visiteret pladser og 200 åbne pladser ( i dag er der ikke noget der hedder visiteret pladser, alle kan komme og gå som man vil, men skal om onsdagen være selvhjulpen).
Birgit Olsen gik på efterløn udgangen af 2008, jeg blev ansat den 1/2-2009.
Den første fest der blev holdt var den 27/9-1986 og der var fuld hus 300 borger, i dag ved vores jubilæum er vi 128, så der er sket noget siden.
Igennem årene har huset haft mange sjove, fine og interessante besøg som f.eks. Arveprinsesse Caroline Mathilde, Jørgen Clevin og Birthe Kjær.
Der var pensionistmarch en gang om året, der var pensionade som Skagen Avis var med i.
Vi havde en cykelkørestol hvor cykelguider ķørte rundt med borgere, traveture, motion Bevæg dig – bevar dig.
Der var udstilling på rådhuset af borgernes arbejde.
1992 startede vi med vores julesalg og en af gevinsterne i amerikansk lotteri var et klippekort til at komme i centret, det var et sjovt påfund.
Der var fast besøg fra musik festivalen hvert år igennem en årrække.
Da vores flotte flygel skulle indvies kom de fra musikskolen og lavede en flot koncert.
Der ud over har der været mange andre aktiviteter, arrangementer og udflugter.
Alle disse ting og mange andre gør vi stadigvæk, og der er skiftet ud efter hvordan vores samfund har udviklet sig.
Vi håber på at vi er lige så vigtige fremover og at vi får sammensat alle vores aktiviteter til pensionister som fremadrettet gerne skulle komme og bruge vores hus vi vil også gerne have dem til at være med til at forme det.
Vi skal have mere fokus på forebyggelse og det skulle da helst være sjovt og livsbekræftende.
God fest.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ankermedets Dagcenter fyldte 30 år' til en bekendt