To slags eventyr i Skagen Bio

De tre venner, Anders W. Berthelsen, Nicolaj Kopernikus og Troels Lyby, har hænderne fulde i Klassefesten 3: Dåben. Foto: Per Arnesen.

To slags eventyr i Skagen Bio

18. oktober 2016 - kl. 6:13 - af

Eventyr er ikke kun for børn, og det kan man forvisse sig om, når Skagen Bio tirsdag i næste uge, 25. oktober, har premiere på en ny film fra den visionære instruktør Tim Burton.

Filmen er baseret på bestselleren Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children og har samme titel som bogen.

Da den amerikanske teenager Jake (Asa Butterfield) i forlængelse af sin farfars mystiske død støder på forskellige spor til et mysterium, der spænder over alternative virkeligheder og tider, finder han i Wales frem til et hemmeligt tilflugtssted kaldet Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children.

Stedet er under kyndig ledelse af børnenes beskytter Miss Peregrine (Eva Green).

Mens Jake lærer om beboerne og deres usædvanlige evner – Emma er let som en fjer og må have bly i sine sko for at holde sig nede på jorden, Millard er usynlig, og Miss Peregrine kan forvandle sig til en fugl – finder han ud af, at sikkerhed er en illusion for disse børn, og at faren lurer lige om hjørnet i form af magtfulde, skjulte kræfter.

Jake må finde ud af, hvad der er virkelighed, hvem han kan stole på, og finde ud af, hvem han egentlig selv er.

Klassefesten 3

Torsdag i næste uge er der premiere på en ny dansk film som ganske vist ikke er et eventyr, men som i hvert fald har to eventyrligt morsomme forgængere.

Der er tale om den tredje film med deltagerne i Klassefesten. Nummer tre har tilføjelsen Dåben til titlen.

De tre venner, Niels, Thomas og Andreas, har hver især deres at se til, men specielt Andreas har det hårdt for tiden.

Han er ikke kommet videre siden sin skilsmisse, men det er ekskonen, Hanne, så sandelig. Hun har fået en succesfuld ny kæreste og en skøn datter, og for at gøre det hele meget værre, har parret oven i købet bedt Andreas være Gudfar.

Han siger modstræbende ja og vil nu vise alle og enhver, at det går ham mindst lige så godt.

Med kun fem dage til ceremonien beslutter Andreas, at han er nødt til at have en kæreste med – og hvilket sted er bedre egnet til at skaffe en kæreste end en singlehøjskole?

I filmen tager vi med Danmarks tre bedste venner på en hæsblæsende rejse gennem den danske sommer, hvor singlepiger, sjatpisseri og en voldsom vandfødsel blot er nogle af de forhindringer, der står i vejen for at nå den spektakulære dåbsfest.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'To slags eventyr i Skagen Bio' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger