
Skagen kirkes Motetkor.
Efteråret hyldes i Sognehuset
19. oktober 2016 - kl. 8:37 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Efteråret er en eksplosion i farver og vejr. Den ene dag indbyder det til indendørs læsning i stearinlysets skær og den anden dag kan man nyde en gåtur i bladene i den efterårsduftende skov. En skøn tid hvor vi rykker sammen og nyder rigdommen fra ”sommerens høst”. Skagen Kirke indbyder til en times tid med sang Musik og billeder som hylder denne årstid.
Torsdag d. 20. oktober kl. 17.00 i sognehuset Kirkevej 7a.
Ole Schillerup har samlet kunst i efterårets tema som projiceres op på salens vægge. Skagen kirkes Motetkor synger under ledelse af deres dirigent Rikke Kursch årstidens salmer og viser.
Kari Hamre som er kendt i og udenfor Skagen for sin smukke lyse sopran synger efterårs sange akkompagneret af Rikke Kursch. Mads Peter Neumann vil læse efterårsdigte op og der bliver lejlighed til igen at høre det lille fine Demant orgel fra slutningen af 1800 som står i det gamle missionshus. Organist Rikke Kursch har fundet nogle stykker frem, som kommer i deres allerbedste klangdragt ved at blive spillet på netop dette orgel. Der er gratis adgang.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Efteråret hyldes i Sognehuset' til en bekendt