De to mænd var involveret i et mindre færdselsuheld på Tuenvej ved Frederikshavn. Mændene, som er henholdsvis 41 og 30 år, havde påkørt en knallert. De stak efterfølgende af fra stedet, og da knallertkøreren undersøgte varevognen fandt han den 35-årige svært tilskadekommen i lastrummet.
En patrulje fra Nordjyllands Politi ankom til stedet og kunne konstatere, at den 35-årige mand var svært kvæstet. Han var blevet stukket flere gange med en skarp genstand og var blevet overhældt med benzin.
Politiet kan ikke sige noget om, hvad intentionerne bag det har været.
Den 35 årige mand fra Skagen blev kørt til Aalborg Universitetshospital hvor han ligger i kunstig koma. Han har flere knivstik på kroppen og har pådraget sig tre kraniebrud.
De to sigtede nægtede sig skyldige under grundlovsforhøret.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'To mænd ville sætte ild til 35 årig mand fra Skagen' til en bekendt