
Orgelmusik i adventstiden
7. december 2016 - kl. 6:25 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
De sidste lørdage op til jul, – inden 3. og 4. søndag i advent – åbner Skagen kirke kl. 12 dørene til en halv times orgelmusik.
Rikke Kursch sidder på orgelbænken den 10. december og byder på et program med glad og festlig julemusik, bl.a. over temaer fra danske julesalmer.
Og Jette Plougheld tager tråden op lørdag den 17. december, med orgelmusik af de danske komponister Christian Præstholm og Peter Møller samt Bach og Buxtehude. Så tag en lille pause mellem indkøbene og nyd en god halv times orgelmusik i den smukke kirke. Der er fri entré.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Orgelmusik i adventstiden' til en bekendt