Badminton stjerner holdt inspirerende foredrag

Badminton stjerner holdt inspirerende foredrag

9. december 2016 - kl. 10:21 - af

BDO Skagen kunder var tirsdag aften inviteret til et inspirerende foredrag, hvor OL sølvmedaljevinderne Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen i ord og billeder fortalte om deres baggrund og oplevelser før, under og efter OL i Brasilien.

De to nordjyder beviste at de ikke kun behersker badminton af aller ypperste klasse, men også behersker kommunikationens kunst. Med deres “begge ben plantet i den jyske muld” smilende og positive udstråling holdt de et spændende og sjovt foredrag.

Selv om man ikke er badmintonspiller var der helt klart noget at hente ved at lytte til de to stjerner fortælle om vejen til succes. En succes der ikke er kommet af sig selv, men har krævet meget, såvel mentalt som fysisk.

Efter foredraget var der tid til spørgsmål fra publikum, og et af dem var hvordan de tacklede, at læse i pressen, efter en kamp at den ene af dem havde spillet fremragende og den anden ikke havde ramt en bold rigtigt. Svaret kom prompte: ” Vi vinder sammen og vi taber sammen “.

Christinna havde taget sin sølvmedalje med og den lod hun gå på omgang blandt de fremmødte, hvilket naturligt vakte stor begejstring.

Aftenen blev holdt på Clausens Hotel, og her diskede køkkenet op med en lækker tapas anretning, som fik stor roser af gæsterne.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Badminton stjerner holdt inspirerende foredrag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger