Film med humoren helt i top

Far og datter må gennem en masse, inden de begynder at finde hinanden i Min Far Toni Erdmann. Her en scene fra filmen.

Film med humoren helt i top

15. december 2016 - kl. 6:59 - af

Hvis man skal gå efter filmanmelderene er det en ”julegave” af de helt store, Skagen Bio byder på som den sidste film, der vises inden jul – Min Far Toni Erdmann.

Publikum i Cannes hulkede af grin, og kritikerne kvitterede med det højeste stjernegennemsnit i festivalens historie, da instruktøren Maren Ades spillefilm, Min far Toni Erdmann, havde premiere på festivalen i år.

Handlingen begynder da spasmageren Winfried Conradi (Peter Simonischek) bliver forladt af sin sidste klaverelev og mister sin døende hund.

Det får ham til at tænke på, at tiden er inde til at opbygge et bedre forhold til datteren Ines (Sandra Hüller).

De to kunne ikke være længere fra hinanden. For mens han går til verden med pruttepuder, paryk, falske tænder og et væld af alter ego’er, er Ines opslugt af sin karriere som managementkonsulent i Bukarest, hvor hun står for et omfattende outsourcing-projekt.

Men da farmand en dag sidder i kontorlobbyen på hendes arbejde og udgiver sig for at være coachen Toni Erdmann, tvinges de to ud på en absurd og dysfunktionel familie-tour de force.

Filmen er med i Biografklub Danmark, og den har premiere i Skagen Bio tirsdag i næste uge, 20. december.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Film med humoren helt i top' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger