Offeret er en 20 årig mand fra Skagen – Nu seks anholdte

De seks anholdte i sagen er alle fra Skagen. Foto: Claus Carlsen.

Offeret er en 20 årig mand fra Skagen – Nu seks anholdte

17. januar 2017 - kl. 12:20 - af

Mandag 16. januar 2017 kl. 1929 modtog Nordjyllands Politi, via 112, en anmeldelse om vold i en lejlighed på en adresse i Skagen. Nu har politiet anholdt 6 mænd i sagen.

Ved politiets ankomst til stedet fandt betjentene en hårdt kvæstet 20-årig mand – manden, der er fra Skagen havde været udsat for massiv vold, både knivstik og stump vold.

Efterforskning på stedet viste, at 3 mænd var flygtet fra lejligheden.

Den 20-årige forurettede mand er bragt til hospitalet, hvor han er indlagt. Hans tilstand betegnes fortsat som kritisk.

Vidneafhøring førte til anholdelser

Politiet har siden i går aftes været massivt til stede i hele området omkring gerningsstedet.

”Vi har i løbet af aftenen og natten foretaget tekniske undersøgelser på og omkring gerningsstedet for dokumentation og sporsikring,” siger efterforskningslederen, vicepolitiinspektør Frank Olsen, der også oplyser, at der til sagen er afhørt en række vidner.

Og det på var på baggrund af blandt andet disse afhøringer, at der i løbet af aftenen og natten i går og også her i dag, til formiddag, blev foretaget anholdelse af i alt 6 personer. Det drejer sig om:

  • 1 mand på 27 år, anholdt i går aftes kl. 20:08.
  • 1 mand på 22 år, anholdt i går aftes kl. 22:52.
  • 2 mænd på 19 år og 28 år, begge anholdt i nat kl. 01:28.
  • 1 mand på 41 år, anholdt i nat kl. 02:28.
  • 1 mand på 25 år, anholdt i dag kl. 10:58.

Om anholdelserne siger vicepolitiinspektør Frank Olsen:

”De anholdte er alle fra Skagen, og vi har sigtet dem for forsøg på manddrab.”


Motiv ukendt – efterforskning pågår fortsat

Motivet til overfaldet er fortsat ukendt for politiet, og vicepolitiinspektøren ønsker ikke at oplyse, hvordan de anholdte mænd forholder sig til sigtelsen, men det kan dog oplyses, at den 22-årige ventes løsladt her i løbet af formiddagen.

”Vi efterforsker fortsat på højtryk; blandt andet foretager vi stadig undersøgelser på og omkring gerningsstedet i Skagen,” siger Frank Olsen.

Vicepolitiinspektøren kan oplyse, at der foreløbigt er planlagt for et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring senere i dag, kl. 17:30, men politiet har endnu ikke taget stilling til, hvor mange af de anholdte mænd der skal fremstilles i grundlovsforhør.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Offeret er en 20 årig mand fra Skagen - Nu seks anholdte' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger