
Nej til højere pensionsalder
19. januar 2017 - kl. 15:40 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Så er den gal igen. Mange politikere på Christiansborg mener at pensionsalderen skal sættes op for alle, undtaget selvfølgelig dem selv.
Det viser klart og tydeligt disse politikere ikke har kendskab til vores arbejdsmarked i Danmark, samt den kolossale nedslidning der er på mange jobs.
Hvordan skal en rengøringsassistent holde til sit job indtil personen bliver 72 år? Hvordan skal alle andre med hårdt fysisk arbejdet holde til de bliver 72 år?
Det er en kendsgerning af mange er tvunget væk fra arbejdsmarkedet i dag, inden de bliver 60, og mange af dem på grund af nedslidning.
Lad os da starte med at have endnu mere fokus på arbejdsmiljøet, så færre mennesker bliver nedslidt og syge af at gå på arbejde.
Dette vil give enorm værdi for hele vores samfund bl.a.:
- Den enkelte bliver ikke syg/nedslidt.
- Arbejdsgiverne sparer sygeløn.
- Samfundet sparer sygedagpenge og udgifter til behandling m.m.
Tidligere undersøgelser i LO viser det koster det Danske samfund godt 60 milliarder om året alt inklusivt, med et arbejdsmiljø på arbejdspladserne som vi har i dag.
Så kære politikere. Lad os tage hånd om dette, inden i vil sætte pensionsalderen op for alle andre end jer selv.
Finn Jenne
Formand
3F Frederikshavn
En kommentar til “Nej til højere pensionsalder” under annoncerne.
Ja; dem der har prøvet at være på arbejdsmarkedet siden 16 års -alderen med skiftende jobs inden for byggeriet (og andre usikre erhvervsområder) kender til det,jeg er selv en af dem! Et vigtigt indlæg -Finn, specielt i forbindelse med diskutionen om hvilken erhverspolitik det politiske LIV i kommunen kan “tilbyde” i Skagen?!
Som medlem af 3f Skagerak og Enhedslisten, mener jeg det er fuldstændigt vanvittigt at hæve pensionsalderen. En hån mod arbejderklassen; os der igennem en menneskealder har skabt værdier til erhverv og samfund.
Venligst Flemming