Offer for knivstikkeri er afgået ved døden

Offer for knivstikkeri er afgået ved døden

19. januar 2017 - kl. 11:45 - af

Den 20-årige mand fra Skagen, der mandag aften, den 16. januar 2017, blev udsat for et alvorligt overfald døde i går aftes.

”Vi modtog meddelelsen fra Sygehuset om, at den 20-årige mand var afgået ved døden kl. 21.27 i går aftes som følge af de kvæstelser, han pådrog sig,” siger vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi.

Det giver anledning til, forklarer vicepolitiinspektøren, at politiet justerer i sigtelsen af de 3 mænd, der er varetægtsfængslet i sagen, og også for den 4. mand, som fik anholdelsen opretholdt i 3 x 24 timer.

”Vi har i dag ændret sigtelsen, så mændene nu er sigtet for drab og ikke som før drabsforsøg,” siger Frank Olsen.

Efterforskningen fortsætter som hidtil på fuldt tryk. Og derfor har Nordjyllands Politi ikke yderligere kommentarer til sagen.

De pårørende til den afdøde mand er underrettet.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Offer for knivstikkeri er afgået ved døden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger