SF – økonomi og indflydelse

SF – økonomi og indflydelse

9. november 2017 - kl. 18:14 - af

Budgetter kan ikke kun laves i et Excel  ark.

Den økonomiske genopretning har mange steder kostet blod, sved og tårer.

Det ER vigtigt , at der er en stabil økonomi , mener vi i SF.

Gennem fire år med hårde besparelser viser der sig efterhånden en mere stabil økonomi. En økonomi og et budget i balance, hvor udgifter og indtægter hænger sammen.

I SF tror vi på , at lysere tider er på vej. Børnetallet er langsomt stigende, og arbejdsløsheden langsomt faldende. Og i SF håber vi også meget på et snarligt regeringsskifte , da den nuværende regering i den grad er skyld i den stramme økonomi, som kommunerne er underlagt. Dels er der udgiftsloftet, dels skattestoppet. Det har konsekvenser for skoler og daginstitutioner og den borgernære velfærd ude i kommunerne. Det har Venstre, Liberal Alliance, DF og de konservative besluttet.

De borgerlige prioriterer skattelettelser frem for velfærd, og dermed ender aben hos kommunerne, hvis økonomi bliver strammere og strammere.

I SF er vi helt bevidste om, at der er blevet skåret i velfærden de seneste 10 år. Vi kunne have valgt i protest mod de stramme rammer for kommunernes økonomi at sætte os hen i et hjørne og lade de borgerlige og socialdemokraterne køre butikken.

Det har vi ikke gjort. SF har valgt at gå ind i kampen og arbejde for , at de midler, der er til rådighed, især kommer børn, unge og ældre til gavn. Har det været godt nok? Sikkert ikke, men jeg gad godt se, hvordan tingene havde set ud, såfremt SF ikke havde siddet med ved forhandlingsbordet.

Det er ikke nogen hemmelighed , at vi har savnet  Enhedslisten de seneste fire år.

Det er klart , at to kan få mere igennem end én.

Måske kunne de 6 mio til bedre forberedelsestid til lærerne være blevet til 8 mio, hvis EL var med .

Eller vi kunne sammen have neutraliseret 4 mio af besparelserne i stedet for 2 mio i budget 17′ I SF har vi kæmpet for hver en krone til børn og unge.

Jeg håber inderligt , at det nye byråd vil lave en langsigtet og ambitiøs plan. En plan der arbejder hen imod, ikke kun en stabil økonomi , men også en stabil kvalitet i vores skoler, klubber, sfo’er, dagtilbud og øvrige velfærdsområder.

Når der laves et økonomisk regnskab, må vi også altid have det menneskelige regnskab ved siden af.

Af 
Christina Lykke – SF 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'SF - økonomi og indflydelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger