
Nordisk Turistakademi åbner i Skagen
13. november 2017 - kl. 9:55 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
”Wauw for en overskrift”. Men hvorfor ikke.
Lad os satse på at blive det naturlige omdrejningspunkt for udvikling og uddannelse indenfor nordisk turisme. (svenskere, nordmænd og danskere)
Ingen placering er mere naturlig, og vi trænger til et optimistisk og banebrydende tiltag for Skagen.
Uddannelse for både turistchefer og deres medarbejdere, for guider og kustoder, Udvikling og forskning, Konferencer og møder, alt sammen samlet i et super center med Nordjylland, Sydnorge og Vestsverige i fokus.
Tænk sig, hvis et sådant center kunne blive bygget på Kasernegrunden. Så har det hele derude lige pludselig været værd at vente på.
Men det kunne måske også integreres i Hedebo projektet, som så nok skulle omdøbes til Lille Norden.
Jeg er godt klar over, at der er nogen som i dag arbejder med turistfremme i Danmark, men vi skal turde at sprænge grænserne og gøre det sammen med vores nordiske naboer.
Vi har langt flest danske og nordiske turister, så selvfølgelig skal vi benytte både interessen, den store know-how og de mange tætte netværker vi har heroppe.
Jeg er sikker på, at der kan findes stor interesse for at indgå i et sådant arbejde, både til glæde for Skagen og for vores mange turister.
En optimistisk hilsen
Peter Sørensen
Byrådskandidat for Venstre
3 kommentarer til “Nordisk Turistakademi åbner i Skagen” under annoncerne.
Og i samme åndedræt Peter Sørensen, er min drøm, at vi en dag får en regering der vil “rulle kommunesammenlægningen tilbage til før 2007” således at vi får genskabt de kommunale arbejdspladser der er gået tabt siden, især i yderområderne som her!
venlig hilsen
Kære Peter Sørensen,
Har du drukket af Natpotten eller hvad? Magen til ”feberforslag” skal man lede længe efter!
Nordisk Turistakademi i Skagen på den gamle Kasernegrund? Hvorfor så ikke i Sæby? Synes du ikke at turisttrykket her i byen er hårdt nok i forvejen?
Når nu du kan % regning, kan du vel også forstå hvad det vil koste kommunen og ikke mindst skatteborgerne, hvis du du kunne få realiseret dine sære visioner…
Eller går du bare med en lille borgmesterspire i maven?
Prøv at se din kandidatkollega Jens Borups mærkesager, – er anderledes moderate!
Var jeg dig ville jeg afbryde mit kandidatur til kommunevalget nu, så ingen kommer til at stemme på dig ved et uheld
venlig hilsen
Ku i ikke prøve kigge lidt på de mere alvorlige problemer vi har i byen/kommunen? Så som ældre, børn og unge samt sundheds området? Vores efterhånden utrolige ringe veje? Kigge på kloakering og opgradering af de sidste banke veje?
I er fulde af urealistiske ideer, som intet har med den almindelige borger at gøre. Kom lige ned fra jeres hest!