
Husk nu hinanden 21. november
20. november 2017 - kl. 9:45 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget nedenstående fra Irene Hjortshøj, byrådskandidat for Socialdemokraterne:
Valget 21. november handler om mange ting. Erhvervsvenlighed, parkeringsforhold, badehotel på Grenen, flersporede veje, havneudvidelse og kommunale arbejdspladser bare for at nævne nogle ganske få.
Nuværende og måske kommende kolleger i byrådet diskuterer og debatterer, hvad har højest relevans og er vigtigst for vores kommune. De har ret. Ovenstående emner samt alle de andre, jeg ikke har nævnt her, er væsentlige områder at diskutere i den kommende byrådsperiode. Der er sundt, og det ser jeg frem til.
Men husk nu hinanden i debatten. Husk at nogle i kommunen har det dårligere end andre, og at vi som kommune har en særlig forpligtelse for dem. Jo mindre vi accepterer andres elendighed, jo stærkere står vi som kommune. Vi bliver også selv mere empatiske og mere medmenneskelige.
Det bekymrer mig, at der er en voksende ulighed i samfundet generelt og for mennesker, der er marginaliseret, fordi de ikke får del i den velstandsstigning, andre får del i. Så særligt i øjeblikket er det vigtigt at huske ordene ”et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste”.
Husk nu hinanden.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Husk nu hinanden 21. november' til en bekendt