Flotte præstationer i Skagen Badmintonklub

Mads Falk Andreasen fik overrakt blomster af Jan R. Jensen.

Flotte præstationer i Skagen Badmintonklub

22. november 2017 - kl. 10:12 - af

En fantastisk uge i badmintonsportens tegn og med en nyudklækket Elitespiller.

Skagen Badmintonklubs ungdom har haft en travl uge med stævne i Middelfart sidste weekend og med holdkampe for ungdomsspillere og for seniorhold denne weekend.

Mads Falk Andreasen spillede sig i hele tre finaler i Middelfart U17/19 M. Det blev til en titel, da han sammen med makkeren Joachim Wædeled, Viby J, slog Valdemar Gustav René/Frederik Oldengaard Nielsen, Nr. Lyndelse, 21/17, 21/16. I herresingle tabte Mads i to sæt til Gustav Lejre, Solrød Strand, og i mixdouble blev det til nederlag i finalen sammen med Anna Do, ABC Aalborg, til Laura Almind/Ebbe Høj, Rønde Efterskole. En meget stærk præstation af Mads, som spillede 14 kampe på to dage. Mads opnåede i weekenden point til oprykning i elite rækken.

Nikolaj Blunck var også på toppen og spillede sig i to finaler i U15M. Nikolaj fik også en titel med hjem til Vendsyssel, da han i herredouble sammen med Oliver Gram Vognsen, Kolding BK, strøg til tops efter sejr over Niklas Lynge Olsen/Jeppe Boysen-Elber, Herning. Sejrscifrene blev 22/20, 21/14. I singlefinalen tabte Nikolaj til Jakob Vestergaard Kristoffersen, Horsens, med 21/19, 21/17. Super indsats af Nikolaj, som hele turneringen igennem gjorde det imponerende.

Malte Friis deltog med succes i Middelfart i U15A. Han tabte 18/21 i tredje sæt i semifinalerne i herredouble, og i single nåede han finalen, hvor han tabte 20/22, 17/21 til Luka Bay Hammer, Nr. Lyndelse.

Skagen Badmintonklub har gennem de seneste år udviklet et fantastisk træningsmiljø og et godt samarbejde med Frederikshavn og Hjørring. Det er med til at Skagen kan udvikle talenter, og derfor er Skagen også med på sejrsskamlen rundt i hele landet når vores unge spillere er ude og lufte klubtøjet.

Weekendens holdrunde, denne gang i Hjørring som Vendsyssels hjemmebane, startede for et par af ungdomsspillerne med deltagelse på Skagens serie 1 senior hold. De vinder imponerende deres holdkampe og møder modstandere der er mellem 30-50 år. Holdet taber desværre 5-6 til Vrå/Jerslev. Herefter var der tid til at heppe på Vendsyssels 3. Divisionshold og Danmarksseriehold, der begge desværre taber deres holdkampe. Inden holdkampen blev der overrakt blomster til Mads Falk Andreasen for den imponerende badminton indsats og for oprykning i eliterækken, blomsterne blev overrakt af sportschef Jan R. Jensen.

Alle ungdomshold har spillet holdrunde i weekenden. Skagen stiller med 5 U15 hold fra A rækken til D rækken, og et U13 D hold. Vores U15 hold vinder alle en ud af to holdkampe og vores nye U13 hold taber desværre begge holdkampe. Det er fantastisk at være med i hallerne og se hvordan der bliver kæmpet for holdet. Vores unge spillere er godt på vej til at blive næste kuld talenter.

Stort tillykke til jer alle, og tak for en fantastisk indsats.

Skagen Badmintonklub
Ungdomsudvalget

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flotte præstationer i Skagen Badmintonklub' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger